PRINT/EDA Branchenyt Digital platform for 100 års dansk patent- og innovationshistorie kobler fortid og fremtid sammen Danmarks Tekniske Museum huser den danske patentsamling med mere end 2.500 prototyper og ikoniske produkter fra dansk industri, indleveret ved patentansøgninger i perioden 1894 til 1994. Museet påbegynder i februar 2018 udviklingen af en åben digital platform for patentsamlingen med det formål at skabe en samfundsrelevant og vedkommende ramme for alle de mange eksempler fra dansk patent- og innovationshistorie. Platformen skal fremover kunne anvendes af blandt andet virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner samt offentligheden i øvrigt. Samlingen byder på både kendte og mindre kendte prototyper, herunder blandt andet de originale prototyper af legoklodsen, Le Klint lampeskærmen, stomiposen og æggebakken. Platformen, der støttes af Otto Mønsted Fond, præsenterer et historisk og nutidigt perspektiv på, hvordan Danmark er blevet et af verdens førende højteknologiske samfund. Ligesom i dag, hvor antallet af nye patenter er en indikator for et samfunds innovationskraft, så fortæller dansk patenthistorie om det 20. århundredes banebrydende danske opfindelser og industrielle nybrud samt pionererne bag. Til at lede arbejdet har museet ansat sociolog Signe Skov-Hansen, der senest kommer fra en stilling som seniorspecialist, Idé & Vækst på Teknologisk Institut, hvor hun har arbejdet nationalt og internationalt med innovation og digital transformation af virksomheder og organisationer. • DTM råder over den danske samling af prototyper og modeller, der er indleveret i forbindelse med patentansøgninger til myndighederne i perioden fra 1894 til 1994 • Samlingen består af mere end 2.500 prototyper, hvoraf knap 400 eksempler er udstillet i montrer, heriblandt prototyper, som siden er blevet ikoner i dansk industri: den første legoklods, stomipose og æggebakker m.m. • Patentdirektoratet markerede patentlovens 100 års jubilæum ved at overdrage samlingen til DTM For yderligere oplysninger om projektet, kontakt innovationschef og projektleder Signe Skov-Hansen på mail ssh@tekniskmuseum.dk eller telefon 49 25 27 35. Nyt projekt skal revolutionere computere ved at gøre dem ”hjerneagtige” I marts 2017 kunne den regionale tv-station TV Midtvest rapportere, at Apples nye datacenter, når det står klar lidt uden for Viborg, vil forbruge, hvad der svarer til tre procent af Danmarks samlede energiforbrug. Tre procent for ét eneste datacenter – alt sammen for at holde servere kørende og køle dem ned. Det er et enormt energiforbrug. Og faktisk er behovet for energi til moderne computerkraft så stort, at det er ved at udvikle sig til en flaskehals i udviklingen af ny hardware. Computere bruger simpelthen for meget strøm, fordi de bliver varme, når man bruger dem. Der ligger et kæmpe potentiale i at bygge computere, der virker på samme måder som hjernen, og det er faktisk lige præcist, hvad et team af ingeniører fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet arbejder på. Projektet, som hedder Pho- ton-NeuroCom, skal imitere en menneskehjerne, som modsat moderne, digitale computere virker analogt: Der er kæmpe forskel mellem hjernens energiforbrug og forbruget af blot en enkelt computer. Og eftersom en meget stor del af internettet netop omhandler billed- og videobehandling, er der et ekstremt stort potentiale i at spare energi på et globalt plan, hvis computere var mere ”hjernelignende”. - Hvis vi kan løse problemet med energiforbruget, der i dag er nødvendigt til billed- og videobehandling, ved at udvikle ny hardware med en helt anden energitæthed end i dag, er vi godt på vej med næste generations energieffektive, hjernelignende computer, siger lektor Farshad Moradi fra Aarhus Universitet, der er projektleder for det 1,58MDKK-budgetterede Photon-Neurocom projekt. Det har Helge ventet på i 18 år Elprints Macaos har været igennem et utal af designiterationer, som har gjort det åbne printproduktionsværktøj stadigt bedre – og mere omfattende i produktionsteknisk forstand. Nu afslører Elprint et samarbejde med Nordcad, som binder Orcad/Allegro/Cadence EDA-værktøjerne sammen med Macaos’ produktionsløsning Af Rolf Sylvester-Hvid - Det her er noget, jeg har drømt om i 18 år. Lige siden vi hos Elprint begyndte udviklingen af Macaos-værktøjet, har det været et mål at gøre Macaos i stand til at håndtere designs fra et af de mest populære EDA-miljøer overhovedet, nemlig Cadences Orcad. Og nu er det lykkedes. Ved overgangen mellem 1. og 2. kvartal i år bliver vi klar til at launche den nyeste Macaosversion, som egentlig ikke er ændret i sin grundform, men hvor det gennem et samarbejde med Nordcad er blevet muligt at importere Orcad CAD-udlagte printdesigns direkte til Macaos-platformen, fortæller Helge Nilsen, Elprints administrerende direktør, med en begejstring, der ligger over det ellers normale høje niveau. Det er Bruce McKibben, general manager og developer i Macaos, der har været ansvarlig for Macaos’ tilpasning, mens Ole Ejlersen i Nordcad har gjort det muligt at eksportere filer fra OrCAD til Macaos. Nordcad har lagt mange timer i dette, men det er typisk hvad den dansknorske EDA-/CAD-leverandør vil gøre for sine kunder for at optimere brugen af det populære designmiljø. Indledningsvis er det nok lige på sin plads at fortælle elektronikfolk, der ikke i det daglige beskæftiger sig med design eller produktion af print, at der jo er store forskelle på design og layout af print og fremstilling af samme. Elprint har som leverandør og producent af print haft en interesse i at stille et værktøj til rådighed for kunderne, så de let kunne overføre deres Gerber-filer til et miljø, der kunne tage sig af de produktionstekniske forløb med et minimum af besvær for kunder og print- designere. Orcad er det værktøj, som ofte bliver brugt til CAD-udlægningen af printet, men hidtil har der ikke været direkte kompatibilitet mellem de to miljøer. Script-filer fortæller Macaos om designfi lerne At Nordcad er gået aktivt ind i arbejdet med at gøre det muligt at udlæse CAD-designs fra Orcad/Allegro direkte til Macaos, er i høj grad en blåstempling af Macaos. Det er sådan set også en erkendelse af, at Macaos’ åbne printproduktionsværktøjer har fået så meget gennemslagskraft på – især – det nordiske marked, at CAD-/EDA-leverandørerne ikke kan se igennem fingre med Macaos’ betydning. - Indtil videre er det kun i Danmark og Norge, at der er skabt mulighed for at trække data fra Orcad ind i Macaos. Det er Nordcad, som har været motor for den udvikling. Vi tog kontakt til Nordcad for rundt regnet et års tid siden for at høre, om de var interesserede, og for nogen tid siden vendte de tilbage. Ole Ejlersen har udviklet de scriptfiler – som vi kalder .mei (for Macaos Entreprise Import) – der gør det muligt direkte at trække informationerne fra et CAD-design udført i Orcad ind i Macaos, forklarer Helge Nilsen. Samarbejdet er et skridt i retning af drømmen om en fuldstændig open-source standardisering af værktøjer og sprog inden for print- og montageverdenen, hvilket på sigt er en betingelse, hvis design og produktion skal kunne bevæge sig helt frit over landegrænserne. Foreløbig er Macaos gjort i stand til at læse alle data fra et CADprintdesign ind i Macaos-miljøet, hvilket omfatter stackups, lag, layout, borefiler og meget mere. Macaos som fuldstændigt produktionsforberedelsesværktøj Macaos’ fornemste rolle er at fungere som en ”dataflytter” i printproduktionen. Men med samarbejdet med Nordcad/ Orcad så er der potentielt en mulighed for, at Macaos kan få en langt større rolle som produktionsforberedelsesværktøj. Selv om Macaos grundlæggende tager udgangspunkt i IPC 2581-standarden tilbage fra 1999, så har Macaos haft en noget mere dynamisk udvikling. - Jeg kan sagtens forestille mig, at Macaos inden for kort tid vil være i stand til at generere placement-filer til de pick-and place-maskiner, der skal montere komponenterne. Vi har jo allerede samtlige data for printet. Macaos er ikke længere bare et spørgsmål om at generere bore- og fræsefiler. Med koblingen til Orcad og adgangen til blandt andet Orcads meget store komponentbibliotek er der ikke langt til, at man via Macaos kan få produceret sit print med panellisering med tilhørende stencils og siden pick’n place i samme arbejdsgang. Vi leverer allerede stencilløsningen, så montagedelen er nok ikke så langt væk, spår Helge Nilsen. Macaos giver gennem Elprints leverancer mulighed for meget mere end blot de færdige print. Ved at bruge funktionerne i Macaos – ikke mindst bestillingsdelen – kan man få fiksturer, test-jigs og 3D-printede løsninger til sin printfremstilling. Elprint har på den måde gjort det let at få produceret print billigt og let i den form, som kunderne har brug for. Og skal man skridtet videre, så understøtter Macaos også både hardware og data til videre behandling af printene. Den intelligente kobling mellem Elprints produktionsmiljø og Nordcads EDA-værktøjer er i hvert fald et rigtig godt skridt på vejen, og samarbejdet giver en fin alliance, som kan sikre kunder adgang til hurtig prototyping og prisbillige print – med et minimum af bureaukrati. 6 nr. 4 | Marts 2018 - Helge Nilsen er altid begejstret for at vise nye tiltag under Macaosparaplyen. Men det seneste tiltag i Elprints Macaos-platform åbner døren for direkte import af designs fra Orcad-miljøet, hvilket blåstempler Macaos som et effektivt printproduktionsteknisk værktøj.
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Aktuel Elektronik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her