FREMSTILLING AF OPTISK USYNLIGE SAMLINGER FABRIKKEN ANBEFALER AT LADE SPECIALUDDANNEDE MONTØRER UDFØRE ALLE SAMLINGER. Håndteringsmæssigt er det mest ideelle, at der altid er 2 montører til ovenstående opgave. Følgende værktøjer og hjælpemidler er ubetinget nødvendige: Ekscentersliber med udsugning Isopropyl Alkohol og fnugfri ren ikke farvet klud Montørpakke fra bordpladefabrikken Farvematchende 2K-Corian® akrylklæber (dette medfølger i monteringsæsken). Til akrylklæber i patron skal bruges fugepistol (skal bestilles hos forhandler). Støvfrit rum, hvor pladerne skal limes Tegning 4 Sådan gør du: Pladerne bør ikke samles i støvfyldt miljø, da dette påvirker samlingerne. Der må ikke være andre håndværkere igang i rummet. 1) Pladerne skal inden sammenlimning prøvesamles og evt. tilrettes (tegning 4). Corian® har en tykkelses tole- rance på +/- 1,0 mm 2) Kontroller tykkelser, og tag højde for tolerancer i forberedelse af samlingen. 3) Stryg limfladerne let med sandpapir korn 150-180. Pas på ikke at runde overkanten. 4) Rengør limfladerne grundigt minimum 2 gange med en ny klud hver gang, med Isopropyl alkohol på en fnugfriklud og herefter må de rengjorte limflader ikke berøres af hænder eller andet der kan afgive fedtstoffer. 5) Lad fladerne tørre i minimum 5 minutter. 6) Med fordel kan limen lunes til 18-25 grader C. 7) Sæt afdækningstape under lim området, således limen ikke kan hæfte på elementer/sarg. 8) Placer delene der samles med 3 mm afstand imellem 9) Anvend farvematchende 2K-Corian® akrylklæber på lasken i hele dens område. 10) Fyld de 3 mm afstand op med farvematchende 2K-Corian® akrylklæber 11) Skub pladerne sammen, og spænd dem fast uden at overspænde. 12) Der skal presses akrylklæber op til overkant, ved samling, i hele samlingens længde. 13) Efter denne tilspænding kan pladerne justeres i ca. 5 minutter. Jo mere omhyggelig man er med planjus te ringen, jo mindre efterfølgende slibearbejde. 14) Efter 45 minutter ved min. 18 gr. C. er den overskydende limvulst på overfladen gennemhærdet og kan grov fjernes med en overfræser, høvl eller lign. 15) Efterfølgende skal limfugen slibes med en ekscentersliber med de medsendte rondeller i følgende rækkefølge: Korn 180 og derefter korn 280. Forkant på bordplade slibes tilsvarende 16) Afslutningsvis slibes hele bordpladen (Se slibe mønster beskrivelse). Samlinger må ikke være synlige på 2 meters afstand i diffust lys. Synligheden må ikke vurderes i direkte dagslys. Bordpladen fastgøres til elementerne med akrylfugemasse. Bordpladen skal have en fuge på 3 mm imod væg og tilstødende højskabe, som fuges. Corian® bordplader produceres i Batch (En plade = En batch), og der kan være nuance farveforskel på to plader der limes sammen, da de har forskellige batch numre. Side 6
Download PDF fil
Cookiepolitik