Samfundsansvar – CSR i Sydbank Denne lovpligtige redegørelse om samfundsansvar for Sydbank er en bestanddel af årsrapporten og dækker regn skabsperioden 1. januar – 31. december 2016. Sydbank er en landsdækkende rådgivningsbank med en væsentlig tilstedeværelse i alle dele af Danmark samt i Nordtyskland. Vi er en bank for de fleste, men ikke den samme bank for alle. I Sydbank har vi en organisationsstruk tur, som sikrer høj tilgængelighed og let adgang til beslutnin ger, så vi kan handle hurtigt. Sydbank er en bank med et solidt økonomisk fundament, som giver plads til flere forretninger med nye kunder og eksiste rende kunder. Vi vil gerne vokse på et sundt og velfunderet grundlag. Vi vokser gennem lange og tætte relationer med kunderne og ser opkøb som en mulighed. Sydbank ønsker at forblive en bank på egne præmisser og med stærke partner skaber. Vi har en klar målsætning om at udfylde vores rolle som bank så effektivt og ordentligt som muligt. Vi er bevidste om det samfundsansvar, der følger med at være en af landets førende banker. Vi medvirker eksempelvis til at sikre virksomheder og privatpersoner en fleksibel sty ring af deres likviditet, og vi understøtter boligmarkedet med finansieringsløsninger. Vi sikrer også, at private såvel som erhvervsmæssige aktører har adgang til at foretage øko nomiske transaktioner, nemt og i tråd med tidens teknologi. Og gennem vores rådgivning søger vi at bidrage til en sund vækst og udvikling i danskernes økonomi ud fra afbalan cerede risici. Dermed bidrager Sydbank sammen med resten af finanssektoren til samfundets finansielle stabilitet og sammenhængskraft. De langvarige kunderelationer er et pejlemærke for vores måde at drive bank på. Vi er en rådgivningsbank, som arbej der målrettet på at etablere og pleje værdiskabende relatio ner, og det forpligter – for relationer kan kun bære i kraft af, at der er tillid og troværdighed omkring vores navn. Således styrer vi efter kerneværdierne dygtighed, relationer og værdi i alt, hvad vi foretager os. Sydbank ønsker i alle sammenhæn ge gennem dygtighed og evnen til at skabe relationer at være værdiskabende for alle vores stakeholdere og det omgivende samfund. Uanset hvordan kunderne benytter Sydbank, skal kundeople velsen være enkel og overskuelig. I vores arbejde tilstræber vi enkelhed og arbejder for at fjerne kompleksitet. Vi skal være en bank – ganske enkelt. Ikke andet. SYDBANK / Samfundsansvar 2016 3
Download PDF fil