VÆRD AT VIDE Nybyggede ejerlejligheder oversvømmer markedet Boligkøbere har i dag flere nybyggede boliger at vælge imellem end tidligere. Godt 3.500 ud af landets knap 43.000 huse og ejerlejligheder med til-salg-skilte er nye boliger. Det er 77 procent flere end i 2015, da opgørelsen første gang blev lavet. Alene det seneste år er der kommet 19 procent flere nybyggede boliger til salg. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark. Aktuelt er 23,4 procent af alle ejerlejligheder til salg i Danmark bygget i årene 2017-2019. Til sammenligning er det kun 4,7 procent af alle huse til salg, der er bygget i samme periode. ”Andelen af nybyggede ejerligheder til salg er steget mark ant de senere år, og i dag er knap hver fjerde ejerlejlighed til salg nybygget. Det stigende antal nye ejerlejligheder til salg har nok lagt en dæmper på prisstigningerne, og ejerlejligheder i de større byer ligger nu i gennemsnit længere tid til salg end tidligere,” siger viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen i en pressemeddelelse. I 2 Sydbank Investering april 2019 Dansk eksport går frem – men hvor længe? Den danske vareeksport faldt med hele 4,2 procent i februar. Det er et betydeligt fald, som isoleret set langtfra ser godt ud for dansk økonomi. Det kommer dog efter en voldsom stigning på næsten 8 procent i januar og vidner om, at de danske eksporttal kan svinge ganske betydeligt fra måned til måned. – Faldet i februar fjerner bestemt ikke billedet af, at dansk eksport klarer sig forrygende for tiden, fastslår chefanalytiker i Sydbank, Søren V. Kristensen. Over de seneste tre måneder er eksporten vokset med 2,5 procent, og i årets første to måneder har eksporten været hele 9,1 procent højere end i 2018. Når det gælder eksporten, er dansk økonomi altså kommet fremragende fra start i 2019. Det kommer, efter at Danmark sluttede 2018 rigtig godt af, og på den måde skiller vi os for tiden lidt ud fra mange af landene omkring os. Desværre er der ifølge Søren V. Kristensen rigeligt med mørke skyer over udsigterne for den danske eksport. I værste fald er februar en forsmag på, hvad der venter, siger han og peger blandt andet på usikkerhed omkring den fortsatte vækst i Kina og ikke mindst Danmarks vigtigste handelspartner, Tyskland.
Download PDF fil