SPORTSBRANCHEN DK Har du styr på din virksomheds identitet? Det er vigtigt, at få skabt en sammenhæng mellem den ydre og indre identitet af ens virksomhed. Hvad vil vi selv stå for, som branche? Er det bæredygtighed, pris eller andet? Vigtigt er det, at man skaber en ”købsoplevelse”, som giver relevans, for så vel forbrugeren eller butikken, som skal handle hos leverandøren. Vi har sagt det før, og vi siger det igen – lad os stå sammen, og gøre jeres brancheforening stærkere. Vi er talerør for alle jer, der har noget på hjertet ude i markedet – det gælder både leverandører, E-commerce og detaillister. Dan Holmgren, direktør for Sportsbranchen Dk Desto mere vi deler viden, idéer og muligheder, jo stærkere står vi! Vi ved, at de kommer fra det store udland, og vil prøve tage andel i vores marked. Der er det ikke kun os, der taber, det er også den danske statskasse. Vi må derfor gøre alt for, at synliggøre for den almindelige dansker, hvornår man handler dansk, og hvornår man ikke gør det. 2020 har på mange måder været et år, der ikke ligner et af de tidligere, og forhåbentligt danner det ikke præcedens for fremtiden. Men en ting er sikkert – vi må ikke blive handlingslammede af situationen, da der er rigtig meget positivt derude i Sportsbranchen; leverandører der melder udsolgt, butikker der melder om rigtig pæne indekstal, Omni channel som virkelig virker osv. Pressen er meget optaget af nethandlen, og hvor meget de vinder. Nethandlen er blevet en etableret del af de muligheder, som en forbruger har, men det er ikke altid Amazon eller Zalando, der vinder. Vi har nogle dygtige detailkæder i Danmark, som virkelig har fået deres Omni channel til at fungere, og vi tror på, at de danske udbydere på sport får en stor del af nethandlen i 2021. 2020 har også budt på positive og nye tiltag for Sportsbranchen Dk, da vi er flyttet ind, som en selvstændig enhed hos Dansk Mode & Textil, hvilket har skabt større inspiration, og flere muligheder for os/jer, da vi har fået nogle nye spændende varer på ”hylden” til jer. 2 fordele vil vi specielt gerne fremhæve af flere nye. Den ene er den juridisk hjælp, som I kan få på alle relevante områder, som I har brug for, som Guldmedlem. I kan læse mere herom, da den juridiske præsentation er placeret bagerst i denne Branchebog. Den anden fordel er vores ”Nyhedsbreve”, som helt klart har haft relevans for jer medlemmer. I og med, at vi nu sidder dør om dør med Dansk Mode & Textil, så får vi også hurtigere fat i de relevante tiltag på blandt andet den politiske scene. Når vi får spørgsmålet om, hvad vi laver i jeres forening, så er svaret: ”Mange ting”. De ting vi laver, og de opgaver, som vi er med til at løse, er baseret på de forskellige interesser og udfordringer, som I medlemmer byder ind med. Vigtigst af alt, så er fortroligheden og den gensidige respekt der er mellem Sportsbranchen Dk og jer. Hos Sportsbranchen Dk køber du ikke et produkt, men du investerer i branchens fællesskab og udviklingen heraf. Er du i tvivl om noget, så brug Sportsbranchen Dk – ingen opgave er for lille eller for stor for os. Se os som en instans, der igennem tiden har samlet en stor vidensbank, som bare venter på at blive brugt. Vi er også den eneste instans i sporten, som drives af at hjælpe jer medlemmer. Dette er grunden til, at vi siger, at det er din brancheforening. Vi har ingen kommercielle mål eller ønsker – alt går alene ud på at skabe et dynamisk, ærligt og inspirerende fællesskab, som kan være med til at løse dine opgaver gennem rådgivning. Sportsbranchen Dk arbejder hele tiden på at sikre medlemmernes interesser og varetager branche interesserne i forhold til offentlige myndigheder i Danmark og i EU-kommissionen. Vi har et internationalt samarbejde på europæisk plan, samt en ERFA gruppe på skandinavisk plan. Derudover har vi vores danske strategiske samarbejde med Dansk Mode & Textil, samt Guldsmedebranchen. Dette skaber en viden, som ikke står i en rapport, men som du kan bruge ved at kontakte os. Vi arbejder altid under fortrolighed. Vi er til for dig, og vi håber, at I får glæde af denne Branchebog, som er et af vores tiltag for at samle branchen, og skabe fællesskab til glæde for jer alle. 2 SPORTSBRANCHEN DK 2021
Download PDF fil
Arkiv