LEDER Farvel til 2019 og goddag til 2020! Et farvel til 2019, med et tilbageblik på en konstant kamp for at komme hjem med en positiv bundlinje, som man kunne være tilfreds med. En konstant kamp for, at kunne holde sin profil, hvordan man gerne vil ses ude i markedet, en konstant kamp på pris, en konstant kamp for ikke at tabe til konkurrenten, en konstant kamp med E-commerce fra udlandet, en konstant kamp på at få sine penge hjem på udeståender, og man kan blive ved. Nu siger vi så goddag til et 2020, hvor det umiddelbart ser ud til, at vi kan stå overfor de samme udfordringer. Udfordringer hvor man skal passe på ikke at blive drænet for alt initiativ, lysten til at vinde, at være kreativ, og måske mest af alt ,at turde sætte både det korte og det lange lys på, for at nå hen til målet. At få sig en god forretning, med glade medarbejdere og et godt gennemarbejdedet koncept med strategier, der får os til at se godt ud, og som viser, at vi har gjort vores hjemmearbejde. Alle kan godt de ord, men ”end of the day”, er det ikke et spørgsmål om vi kan lide dem, vi kan ikke leve uden dem. Så hvad gør vi så? Vi starter med at tage fat i os selv som ledere. Vi skal udstikke en retningslinje til vores medarbejdere, der skal kunne se en klar og tydeliggørelse af, hvor skal vi hen som virksomhed. Vi fjerner fokus på alt, der ikke har noget med os selv at gøre – og så holder vi snuden i sporet, men husker at kigge op. Det er ikke noget nyt, at man ikke kan alt selv. Så sæt et team sammen, som tror på at vi kan vende den udvikling sporten er inde i. Kig på dine samarbejdespartnere – udvikl jeres virksomhed sammen med dem, skab oplevelser – dynamik – historier sammen med dem, åbn bogen, bliv lidt sårbar – og I vil nå målet. Vi som brancheforening ser nye muligheder, men også et par bjerge, der skal bestiges. I bund og grund er det jo ikke os, der har været med i mange år, der skal fortælle, hvor ”skabet” skal stå. Vi skal lave rammerne, og så skal vi have de unge mennesker, der forstår at kommunikere og agere som forbruger til at sætte scenen. Vi har i alt for mange år snakket om det grå guld, det bliver ved med at være der – men forbruget stiger altså ikke. Det hedder måske det grå guld, fordi man sparer? – vi skal have fat i dem der forbruger, og det er stadig de relative unge mennesker. Jeg oplevede selv en af de unge mennesker fra en af de store kæder på en scene fornyeligt, som sagde; vi er detail og vi vil detail – 80% af vores omsætning kommer fra kunder, der kommer ind i vores butik. Hvorfor dælen skulle vi ikke udvikle de 80%. Ikke at vi ikke vil have de sidste 20% online med, og pleje dem, dette er da at udstikke et fokus, modigt og rigtigt. Det vi, som brancheforening vil dykke lidt ned i her i 2020 er, hvordan en sælgers rolle – om det er i detail/ E-commerce eller som leverandør har udviklet sig (eller ikke), og hvad skal der til anno 2020 for at netop jeres virksomhed skiller sig ud, og gør en forskel i markedet? Udover alt det, vi som mennesker selv kan gøre, er der jo også sket noget i markedet som gør, at 2020 kan blive et skelsættende og spændende år. Sportmaster er blevet solgt til en af de store aktører på det internationale sportsmarked, og her synes jeg, at vi skal tage ja hatten på. Udgangspunktet på at den nye ejer – kommer fra sportens verden, og en ejer der ser ud til, at de kommer for at tjene penge må opfattes som positivt. Der er også mange udfordringer forbundet med forandringer, men det er jo det, som vi bliver drevet af – at navigere, og udfordre, at løse, at få tilfredsstillelse af opnåede mål. I ”gamle” dage lavede man 5-års planer i diverse regneark, og procesbeskrivelser. Problemet i dag er jo, at man ikke ved, om man lever om 5 år. Så nyd udfordringerne i nuet, løs dem med jeres kunder – skab dynamik og oplevelser for forbrugerne, så er vi der også om 5 år. Med denne positive indgangsvinkel byder vi 2020 velkommen, og vi i Sportsbranchen Dk vil gøre alt for, at holde den positive fane højt. Har I brug for lidt sparring på alt fra optimering af indtjening til små dagligdags udfordringer på f.eks den juridiske del, eller bare har brug for en snak og en kop kaffe, så er vi ikke længere væk end telefonen, kontoret eller mailen. SportLink byder også denne gang på gode, positive historier. Du kan bl.a. læse om: – Et sted, hvor der ikke tales om priser, er i Sneakers Stores. Her er det mere et spørgsmål om at have det rigtige på hylderne, og skabe den rigtige dynamiske butik – med alt, der dertil hører. Denne gang har vi fokus på 3 forskellige Sneakers koncepter, som hver især skaber deres egen ”reason for buying” – Vi har talt med Brian Grevy, som er af de ”gamle” fra branchen, som startede som butiksansat i Fredericia, og har så arbejdet sig op til at være nr. 2 i Adidas World Wide i dag, hvilket beviser at man kan godt, hvis man vil. – En anden positiv historie er Gert Hansen fra Nike. Man kan sige, at Gert tilhører “Det grå guld”, og han egentlig havde takket af, og var gået på pension. Men nu er Gert hentet ind igen, for at udvikle og vedligeholde Nikes teamsport, hvilket er et meget godt bevis på, at de bånd der er mellem erfaring og nytænkning, skal udvikles. Med det ønsker vi jer en rigtig god læselyst, og med håbet om et godt forår! Dan Holmgren, Direktør Sportsbranchen Dk Udgiver: Sportsbranchen Dk Lyngsø Allé 3 C DK – 2970 Hørsholm Tlf.: +45 2081 4466 Tlf.: +45 2084 2692 www.sportsbranchen.dk Chefredaktør: Maria Fersner mf@sportsbranchen.dk Skribenter: Julie Carl Maria Fersner Grafisk tilrettelæggelse: Maria Fersner Tryk: Clausen Grafisk ApS Oplag 4.000 stk. 2 SPORTLINK NR. 1 FEBRUAR 2020 Årsabonnement: kr. 399,- eks. moms ISSN: 1604-2891 Nr. 1 · Februar 2020 · 17. årgang
Download PDF fil
Arkiv