2021 RIESLING CAVE VINICOLE DE HUNAWIHR ALSACE, FRANKRIG Distriktet Alsace ligger langs Rhinen i det nordlige Frankrig, tæt på Tyskland og nord for Schweiz. Vinområdet strækker sig langs Vogeserbjergene i syd ved Mulhouse til Strasbourg i nord. Der produceres overvejende hvide vine i Alsace, som betegnes som et af de smukkeste vindistrikter i verden med sine små maleriske vinbyer og overdådige natur, gastronomi og kultur. Cave Vinicole de Hunawihr blev grundlagt i 1954, og de første vine blev fremstillet i 1955. På dette tidspunkt eksisterede der ikke så mange caves coopératives – kun 3-4 stk. Vinavlere fra Alsace solgte således deres produkter selv eller via vingrossister. I 1954 var vinbønderne i krise, og vingrossisterne provokerede et prisfald ved ikke at aftage de mængder druer, de plejede. For at kæmpe mod den situation og lignende fremtidige situationer var der nogle vinavlere fra Hunawihr, der besluttede at skabe en cave coopérative (andels-vinbrug), så de selv kunne sikre deres afsætning i fremtiden. Cave Vinicole de Hunawihr er vokset fra 90 ha vinmarker i begyndelsen til over 200 ha i dag. Hos Cave Vinicole de Hunawihr betyder kvalitet alt, og man forsøger således at integrere dette begreb i alle områder af vinavlen og -fremstillingen. I vinmarkerne følges kvalitative normer med hensyn til druesorter, beplantningstæthed, og beskæring. Bouqueten i denne Riesling er raceren, og den gode balance mellem den tørre karakter, den elegante frugtighed samt et naturligt syreindhold gør den til en skøn og alsidig madvin. Cave Vinicole de Hunawihrs Riesling er ren, frisk og elegant. Smagen er tør, frisk og frugtagtig. 6
Download PDF fil