Service nummer 2 l april 2017 l 5 Meyer, formand for veterinærsygeplejerskernes landssammenslutning. ”Vi er med hastige skridt på vej mod et samfund, der har helt vild fokus på produktivitet og stordrift. Mange dyreklinikker bliver opkøbt af svenske investeringsfonde, der har øjnene stift rettet mod bundlinjen. Og det sætter sine spor.” ”Jeg elsker jo mit arbejde, men det ville være dejligt at have ret til at gå ned i tid. Bare et par år – med sikkerhed for at kunne komme tilbage på fuld tid igen senere. Som det er nu, er det for hårdt. Jeg er virkelig træt i hverdagene. Virkelig.” Malene Brendorp Meyer peger samtidig på det paradoksale i, at a-kasserne efter loven er forpligtet til at idømme ledige tre ugers karantæne, hvis de ikke husker at give besked om, at de altså ikke kan tage arbejde, der rækker ud over institutionernes lukketid. Det rammer mange både enlige og familier. Kun 11 ud af Danmarks i alt 2048 daginstitutioner holder åbent længere end til kl. 18. (2013-tal). ”Veterinærsygeplejersker kan ifølge overenskomsten have arbejdstider, der strækker sig fra 7 morgen til 21 aften på hverdage, og fra 7 til 14 på lørdage. Lørdagsvagter er begyndt at blive ret almindelige, og også det kan være et problem, hvis ægtemanden også arbejder om lørdagen. For så kan det være svært at få passet børnene,” siger Malene. SARAH HJORTH HANSEN På Haderslev Dyrehospital, hvor hun arbejder, hedder arbejdstiderne 7.30 til enten kl. 17 eller 18. Åbningstiden er netop blevet udvidet med en time hver dag. Daginstitutionen, som ligger 10 km. væk, lukker til gengæld stadig kl. 16.30. ”Man har jo evig dårlige samvittighed,” siger Lise. ”Over for sin familie, over for sin arbejdsgiver og over for sine kolleger. Det hænger kun lige akkurat sammen på arbejde. Vi er nemlig ikke ret mange veterinærsygeplejersker ansat, så fleksibilitet er der ikke plads til. Det kan man jo ellers godt have brug for, når man har børn, men det går altså uvægerligt ud over ens kolleger. De kan jo dårligt nå mere, end det de skal i forvejen.” Ludvigs vuggestue ligger den ene vej, klinikken den anden, når Sarah går ud ad sin dør. Og vuggestuen lukker i øvrigt kl. kvart i fem – eller kl. fire om fredagen, mens klinikken har åbent til kl. fem. Og selv om Sarah ikke arbejder til kl. 17 hver dag, så kræver det en hel del planlægning at få det puslespil til at gå op. Så, jo: En tidsbank ville være alle tiders. ”Jeg elsker jo mit arbejde, men det ville være dejligt at have ret til at gå ned i tid. Bare et par år – med sikkerhed for at kunne komme tilbage på fuld tid igen senere. Som det er nu, er det for hårdt. Jeg er virkelig træt i hverdagene. Virkelig.” Lise er derfor meget enig i, at en tidsbank ville være en god idé. ”Før min søn kom til verden for halvandet år siden, arbejdede jeg jo gerne over. Så timer i banken? Det giver rigtig god mening!”. ”Man har jo evig dårlig samvittighed over for alt og alle,” siger Lise Carøe. Foto privat. Tidsbank giver god mening Lise Carøe er en af dem, der sagtens kan genkende problemet med for lidt tid. På trods af at hun er gået ned i arbejdstid efter sønnens fødsel for halvandet år siden, kan det knibe. Ned i tid – med ret til at komme tilbage Ideen om en tidsbank er Sarah Hjorth Hansen også varm på. Sarah arbejder fuld tid på hos DyrlægeRingen på Fyn, på den klinik – af de i alt fire – som ligger i Faaborg. Og med en søn på 15 måneder og et delebarn på 7 år skal der rigtig meget planlægning til for at få hele regnskabet til at gå op. ”Jeg ville rigtig gerne gå ned i tid, her mens Ludvig, min søn, er lille. Men det har lange udsigter eller er snarere helt umuligt, lyder meldingen fra min arbejdsgiver, fordi vi simpelthen ikke er ansatte nok til at dække åbningstiderne ind så. ”En tidsbank ville være alle tiders,” mener Sarah Hjorth Hansen. Foto privat.
Download PDF fil