2 LEDER Vores dybeste respekt går ud til de familier, som efter pandemiens indtog er blevet forældre. Det har ikke været en nem tid at være nybagt forælder i. Mange mødre har været alene på fødestuerne, fordi andre ”gæster” ikke har haft adgang. De små mirakler er efterfølgende blevet fremvist digitalt med bedsteforældre, familie og venner siddende for den anden ende af skærmen, uden mulighed for at hilse rigtigt på den nyfødte. Barselsaktiviteter har været sat på standby, og muligheden for at ses med andre nybagte forældre eller ligesindede har været begrænset. Tiden kommer ikke igen, men vores håb er, at 2020-babyerne og deres familier, trods en meget anderledes og svær tid, også kommer til at kunne mindes 2020 som et godt år. Sebra har i løbet af det sidste halve år, flere gange spurgt vores følgere på Instagram om hvorvidt 2021 bliver et babyboom år… og skal man tro vores følgere, hvoraf den største andel er de 25-34-årige kvinder, så tyder alt på det. Så selvom 2020 har været et hårdt år, som også vil have eftervirkninger ind i 2021, så er der små lysglimt, og hvis flertallet af vores følgere får ret, også endnu flere små mirakler på vej trods en svær tid. Som leverandør til baby- og børnefamilierne og fremtidens generationer, er vi glade for at kunne præsentere en kollektion, som denne gang byder på endnu flere designs med genanvendte materialer, blandt andet en ny rygsæk-serie til både de små og lidt større børn samt stilrene, åndbare sengerande til de helt små. Vores populære ”sengeslange” Sleepy Croc har fået vokseværk og er blevet 340 cm lang. Sleepy Croc møder du på side 4, i selskab med en gravid kvinde, som har brugt den som en støttende graviditetspude. Ved puslepladsen byder 2021 også på en lækker relancering. Sebra PUSLE PUR puslepuden har pga. pandemien været udsolgt, men vi er glade for at kunne introducere den igen og denne gang ikke kun i den mørkegrå farve, men også i en lækker beige variant, som du finder på side 8 og 9. Vi har brugt adskillige udviklingsressourcer på at skabe en række produkter med udvikling- og sansestimulering i fokus – herunder et nyt aktivitetstæppe og flere stykker aktivitetslegetøj, som f.eks. den fine ugle Blinky, som du blandt andet kan møde på side 21 sammen med den sjove tumling Sparky, som også er et stabellegetøj med mange timers leg og læring i. På side 26 og 27 kan du læse om Sebra Sengen, Baby & Jr., Black Wooden Edition, vores første FSC™-certificerede seng, og blive inspireret til ”at gå i sort” på den sofistikerede og stilrene måde. Alt i alt kan vi sige, at vi er klar til at byde 2021 velkommen med en række praktiske og funktionelle designs, som gør hverdagen i baby- og børnefamilierne nemmere, sjovere og måske også lidt pænere. Mia Dela CEO og kreativ direktør
Download PDF fil