Willi Christiansen er energiingeniør og har installeret solceller og bygget en vindmølle, som dækker en del af kollektivets varmeforbrug og strøm. Den store køkkenhave bugner af store græskar, majs, kartofler, rødbeder og forskellige slags kål, mens fryseren er fyldt med lammekød fra deres slagtefår. “Vi er ikke 100 procent selvforsynende, men vi bruger det, vi har, og køber os til resten,” forklarer Willi Christiansen. Hver beboer har sit ansvarsområde på gården, så én er ansvarlig for fårene, en anden for høns og grøntsager og så videre. Willi Christiansen arbejder som energiingeniør hos DONG Energy, så han har været drivkraften bag solcellerne på taget og vindmøllen, der snurrer i baghaven, så Tranehøj i dag selv producerer både strøm og varme. “Solcellerne dækker en del af vores varmeforbrug på årsbasis, mens vindmøllen producerer strøm nok til op til ni andre huse her i landsbyen. Vi sælger nemlig den overskydende energi til SEAS-NVE,” forklarer Willi Christiansen og understreger begejstret, at projekterne kun har kunnet lade sig gøre, fordi de bor flere sammen. “Vi kan meget mere, når vi er flere. Kollektivet skaber et tids- og ressourceoverskud, hvor en plus en giver langt mere end to, så vi også får tid til at bidrage i samfundet. For eksempel arbejder nogle i kollektivet med kulturformidling, mens andre sidder i lokale bestyrelser og er kontaktperson for flygtningefamilier,” forklarer han. All in på fællesskabet Men det kræver også sit at være en del af et kollektiv. “For folk udefra ser det hele meget romantisk ud, og det er det også langt hen ad vejen, men det kræver også, at vi alle sammen går all in på fællesskabet og er villige til at stikke fingrene i jorden. Der er meget arbejde med at passe dyrene, køkkenhaven og bygningerne og ikke mindst sørge for, at vi i fællesskabet er enige om, hvordan tingene skal være,” fortæller Willi Christiansen. Lige nu har Tranehøj en ledig bo-enhed til en familie med små børn, men de har endnu ikke fundet den helt rigtige. “Det kunne være dejligt at få lidt mere liv herude, men det skal også være de rigtige. Det er faktisk noget af det sværeste, når der flytter nye ind, fordi det kræver så mange ressourcer at få dem integreret i fællesskabet. Derfor er det også vigtigere, at det fungerer med os, der bor her, end at få udfyldt pladsen til det maksimale,” forklarer Maria Lippa, der til daglig arbejder som læge på Hvidovre Hospital, så både hun og hendes mand pendler hver dag til København. Derfor er deres au pair, Carl, også en uundværlig del af fællesskabet på Tranehøj, hvor han hjælper med at aflevere og hente ungerne og ellers deltager i arbejdet på gården på lige fod med alle andre. “Vi er så glade for ham, og ellers kunne det ikke lade sig gøre for os at bo herude og arbejde i København samtidig,” fortæller Maria.∫ I kollektivets køkkenhave dyrker beboerne græskar, majs, kartofler, rødbeder og meget mere. “For folk udefra ser det hele meget romantisk ud, og det er det også langt hen ad vejen, men det kræver også, at vi alle sammen går all in på fællesskabet og er villige til at stikke fingrene i jorden.” Willi Christiansen Energi & Bolig • SEAS-NVE 21
Download PDF fil