Side 8
[ LIVET I BRANCHEN ] 8 www.scania.dk
Side 9
[ LIVET I BRANCHEN ] - Branchen er alt muligt andet end hvide tennissokker i vinduet og høj technomusik Thomas Andersen, chauffør, far, ægtemand. 36 år, medlem af DTL Ungdom Øst og født ind i transportbranchen. Med en uddannelse som tømrer i baglommen og erfaring som både kørselsleder og chauffør, er han i dag en del af sin fars vognmandsfirma, hvor han kører den ene af firmaets to Scania. www.scania.dk C hef, far, vognmand. Når man arbejder som lastbilchauffør i sin fars firma, er der dage, hvor far er far, andre dage hvor han er vognmanden og tider, hvor han er chefen. Hvornår kalder du ham far? - Det gør jeg, når der skal fedtes lidt. Og fedtes lidt, det skulle der, da chauffør Thomas An- dersen, skulle have ny bil. For far, Per Andersen, havde en holdning til, hvad der skulle på bilen og hvad der ikke skulle på. Thomas Andersen ville gerne have sorte for- skærme på, men det var der ikke stemning for hos vogn- manden. Så vognmanden blev til far, og forskærmene fik lov at blive. - Og forresten. Det gik sådan med de sorte forskærme på min nye lastbil, at min far vænnede sig så meget til dem, at hans egne forskærme nu også er malet sorte, fortæller Tho- mas Andersen i en mail med utallige grinende emojis efter at have læst artiklen igennem, inden den røg til tryk. Bilen, der ikke er så længere ny længere, blev leveret i august og er en Scania 660 S V8. Den bærer Thomas Andersens navn, vognmandens navn og Thomas’ to børns navne, Melina og Matheo, som han har med hustruen Na- tasja. Sammen bor de i et hus i Undløse i Nordvestsjælland. Thomas Andersen er 36 år og udlært tømrer. Han har også arbejdet som tømrer nogle år, inden han gik ind i den branche, han er vokset op i. Transportbranchen. Med en far og en morfar der begge altid har kørt lastbil og onkler på både mors og fars side, der er henholdsvis vognmænd, speditør og chauffør var der på en måde lagt op til, at Thomas’ interesse for de tunge køretøjer og et arbejdsliv på vejen, kom ind med havregrøden. 9






