Side 6

[ nyt fra scania dk ] Road Life fejrer 35-års jubilæum Kalenderen siger nu 2022, og dermed er det 35 år siden, at ­ Scania-organisationens helt eget lastbilmagasin Road Life første gang rullede gennem trykmaskinen og blev udsendt til forhandlere, kunder og transportvirksomheder. Road Life var en kæmpe satsning dengang i marts 1987, men her 35 år senere har satsningen vist sig som en kæmpe succes. Road Life har talt med magasinets første redaktør, Lorents B. Rasmussen, der kan fortælle om en modig men også kontroversiel fødsel af Road Life. L ige som i så mange andre brancher er effektiv, troværdig og hurtig markedsføring guld værd i lastbilbranchen. Det har præget Scania-organisa- tionen helt fra fabriks- over importør- til forhandlerniveau næsten lige så længe, som Scania har eksisteret - helt tilbage fra 1891. Scania-fabrikken har altid haft øje for at fortælle de gode historier om sine produk- ter, kunder og medarbejdere for derigen- nem at opbygge tillid og troværdighed både internt i organisationen og eksternt blandt kunder, lever­andører, samarbejdspartnere, myndigheder og andre interessenter. - Gennem flere årtier havde Scania fra centralt hold produceret og udgivet det svensk-sprogede magasin ”Mil” med bredt, lastbilrelateret indhold. Sprogbarrieren mellem svensk og dansk var ikke større, end at Scania også distribuerede Mil til inte­ res­s­ erede danske lastbilkunder gennem de danske Scania-forhandlere. På et tidspunkt blev der endda mulighed for få trykt danske historier i det svenske magasin, idet der var indhæftet 8 sider på dansk i de blade, der blev sendt til Danmark, fortæller Lorents B. Rasmussen. Stort lokalt markedsføringsbehov - I starten af 1980’erne er behovet for mere lokal markedsføring i Danmark så stort, at de 10 private, danske Scania-forhandlere beslutter at lancere et rent dansk blad med navnet Scania-Avisen. Den var på 8-12 sider i sort/hvid, hvor der bl.a. var fokus på at markedsføre de danske forhand­lere og ikke mindst de mange brugte lastbiler, som forhandlerne havde til salg. Samtidig kunne Scania bringe positive budskaber om sine produktnyheder, tilføjer Lorents, som i begyndelsen af 1980’erne blev hyret til at skrive artiklerne til de danske sider i Mil. - Det er Scania Danmarks daværende marketingchef Kim Lindahl, der er driv- kraften, og han foreslår senere, at hele den danske Scania-organisation - dvs. både im- portøren og de 10 private Scania-forhand- lere - går sammen om et fælles magasin, der skal sparke benene væk under hele bran- chen. Det skal være storslået og flot og un- derstrege Scanias og Scania-­forhandlernes position som den førende leverandør af de bedste lastbiler gennem det bedste forhand- lernetværk i Danmark. Og sådan blev det, husker Lorents. Det første nummer af Road Life så dagens lys i marts 1987. Det er blot få måneder, inden Scania officielt lancerer den senere så populære og elskede 3-serie med 93-, 113- og 143-modellerne. Det er årsagen til, at det ”kun” er en Scania P92, der pryder forsiden. - Scania har altid fokuseret på gode kundehistorier til at underbygge loyalite- ten til mærket. Siden lanceringen af den ­første Scania V8’er i slutningen af 1960’erne bliver chaufførerne en mere og mere vigtig målgruppe, og gennem 1970’erne og ­-80’erne kommer chaufførerne endnu mere i ­centrum. Det ses ikke mindst på de utallige historier i Road Life med glade V8-kunder og -chauffører, der hylder deres V8’ere, husker Lorents. Udlicitering til Forlaget Billed & Tekst I de første tre årgange af Road Life, står Scania Danmark som ansvarlig udgi- 6 www.scania.dk

Side 7

[ nyt fra scania dk ] Scania Road Lifes første redaktør med den allerførste udgave af magasinet. Det var i marts 1987. ver, mens et reklamebureau tager sig af annonce­tegning, layout, tryk og distribu- tion. Fra 1990 ”udliciteres” den samlede pro- duktion til Forlaget Billed & Tekst i Odense, som Lorents ejer. Det sker bl.a. fordi han på samme tid udgiver et andet magasin, ”Vores Børn”, og dermed har erfaring med at manøvrere i forhold til Post Danmark, der administrerer den såkaldte ”Portostøt- teordning”. For at styrke ytringsfriheden og demokratiet gav den danske stat nemlig tilskud til billig distri­bution af trykte medier fra alt fra hønse­avlerforeninger, sladder- pressen og Anders And til de største fag- blade og dagblade i Danmark. Det krævede dog, at medierne skulle være redaktionelt uafhængige af annoncører, og ved at lægge udgiveransvaret hos Billed & Tekst kunne Road Life komme ind under ordningen. Det sparede Scania-organisationen rigtig mange distributionsudgifter på! Som følge af kravet om vandtætte, redakti- onelle skotter mellem udgiver og annoncører er Lorents på papiret uafhængig af Sca- nia-organisationen, som skal bidrage med tip til gode kundehistorier, nyheder fra forhand- lernetværket samt input til annoncerne for de brugte lastbiler, de havde til salg. - Det var ikke altid lige nemt at stille alle tilfredse. Udgifterne til produktion af Road Life var efter datidens målestok skyhøje, og forhandlerne skulle betale deres andel efter et sindrigt system baseret på antal kunder, annoncer m.m. Det kunne ind imellem give knubbede ord, når Lorents både skulle prioritere kun- de- og forhandlerhistorier på den ene side og fabrikkens budskaber om nye produkter, originale reservedele og andet på den anden side. Og samtidig sørge for, at bladet frem- stod uafhængigt af hensyn til portostøtten. - Jeg forsøgte at variere indholdet, men første gang jeg bragte en annonce, hvor der var et billede af et andet lastbilmærke, havde jeg straks flere af forhandlerne i røret. 10 gange om året, 16.000 eksemplarer I starten udkom Road Life seks gange om året og blev primært udsendt til forhandler- nes kunder. Allerede i 1993 gik udgivelses­ frekvensen op på 10 gange om året - alle måneder bortset fra juli og december. Opla- get steg og steg, indtil det sidst i 1990’erne toppede med over 16.000 eksemplarer. Men så blev det også udsendt til samtlige kun- der i Scania-organisationen, interesserede chauffører, myndigheder, leverandører, annoncører, samarbejdspartnere og andre, som Scania gerne ville påvirke i en positiv retning. Og det blev sågar solgt i løssalg i de danske bladkiosker ved siden af Bo Bedre, Anders And og Alt for Damerne! - Jeg fortsatte med at producere Road Life frem til udgangen af 1996, hvor Scania Danmark efter en udbudsrunde desværre for mig valgte en ny leverandør. Det var en fantastisk tid, hvor jeg er stolt over at have medvirket til at grundlægge og senere udvikle Road Life til Danmarks største lastbilmagasin. Jeg har mange gange fået be- kræftet, at magasinet var en meget værdi­fuld markedsføringsaktivitet for både ­Scania, for Scania Danmark og for de danske Scania- forhandlere. Og så glæder jeg mig ikke mindst over alle de mange, mange positive tilkendegivelser om Road Life, jeg fik, når jeg var på besøg hos Scania-kunder og -chauffører for at interviewe og fotografere dem, slutter Lorents. Og hvad kastede han sig så over, da han stoppede med at producere Road Life? Jo, Lorents grundlagde såmænd Lastbil Magasi- net, men det er en helt anden historie… www.scania.dk 7

    ...