flere artikler Nyt fra Scania Danmark 4 50-års jubilæum og 50 år med Scania 6 Merchandise 12 Sådan fik kongen sin krone 14 Scania GAP-forsikring 21 Zacho-Lind tager hul på grøn omstilling 22 Leveringer 24 Kids of the Road 27 Ringsted Lift får endnu et løft af Scania 28 Scanias legendariske V8’er fylder 50 år 32 Optimal brændstoføkonomi 34 En fascinerende fremtid for Scania V8 38 Scania lancerer Blind Spot Detection 41 Tunge drenge løfter tunge vægte 42 Ikke for amatører 46 Klimadag og Grøn Uge hos Scania 48 Scania Familien 50 Scania Danmark A/S, Industribuen 19, 2635 Ishøj Udgiver: Scania Danmark A/S Ansvarlig redaktør: Jannie Christiansen Layout og tryk: Cool Gray A/S VANEMÆRKE S T Miljømærket tryksag 5041-0492 www.scania.dk [ leder ] Kurs mod en fascinerende fremtid Å ret går på hæld, og som altid er december tiden for refleksion over året, der er gået, samt fokus på de mange forberedelser til årene, der kommer. Scania er stadig markedsleder. Ikke kun i Danmark, men i Europa. Med en stærk salgs- og servicevolumen ser det ud til, at 2019 bliver endnu et godt år for os. Bag resultatet findes masser af hårdt arbejde fra hele organisationen. 2019 har nemlig også været præget af høj aktivitet. Transportmessen i Herning, Scania Driver Competitions, Åbent Hus-arrangementer i alle vores afdelinger og deltagelse på lokale events rundt omkring i landet, f.eks. Transport Øst. Året har også været præget af 50-årsjubilæet for vores legendariske V8. Et jubilæum der har været en del af alle vores aktiviteter og ikke mindst vores salg. Blandt andet ser vi nu de første af vores V8 Limited Edition modeller pryde de danske veje. Men hvordan er det nu med V8 og bæredygtighed? Har V8 overhovedet en fremtid, nu hvor vi bevæger os mod et mere bæredygtigt transportsystem og taler så meget om biogas, HVO og hybridbiler? Det korte svar er ja. Det lidt længere svar kan du læse mere om i artiklen ”En fascinerende fremtid for Scania V8”, hvor vores chefingeniører for V8motoren fortæller om den udvikling, V8-motoren har gennemgået og ikke mindst hvilken fascinerende fremtid, de ser for den berømte motor. Jubilæum har der også været hos en af vores trofaste kunder, Brdr. Jensen. Her startede det hele med en godt brugt Scania L75 Super med påhængsvogn den 18. oktober 1969, og Scania var stadig i front, da de i sidste måned bød velkommen til en stor jubilæumsreception. Du kan læse den og mange flere forskellige historier fra vores danske kunder i denne udgave af Road Life magasinet. En af de sidste store nyheder i 2019 er, at vores berømte Scania Driver Academy har opnået en AMU-godkendelse. Det betyder, at vi, udover at fortætte med vores EU-efteruddannelser, fremover kan udbyde flere forskellige uddannelser til chaufførerne. Vi sætter altså endnu mere fokus på energieffektivitet og kan hjælpe flere af vores kunder med store brændstof besparelser. Energieffektivitet er en vigtig del af fremtidens bæredygtige transportsystem. I artiklen om Danish Agro, kan du læse mere om, hvordan der kan være en stor økonomisk gevinst ved at sende selv erfarne chauffører på et opfriskende kursus hos Scania Driver Academy. Forhåbentlig vil Danish Agro historien, og alle de andre gode eksempler, inspirere dig til at gå 2020 i møde med fokus på et mere bæredygtigt transportsystem for os alle sammen. Med ønsket om en rigtig glædelig jul. Marcus Holm, Adm. Direktør 3
Download PDF fil
Arkiv