Hvorfor en designguide? Denne designguide indeholder grafiske retningslinjer for Region Syddanmarks visuelle identitet. Designguiden skal sikre, at Region Syddanmark altid fremstår med et ensartet og professionelt grafisk udtryk, og at der er en visuel sammenhæng i Region Syddanmarks informationsmaterialer, skilte, beklædning og lignende. Designguiden er ikke en færdig manual med eksempler på alle typer opgaver. Den er tænkt som inspirationskatalog og værktøj for medarbejdere og samarbejdspartnere, som skal kommunikere med Region Syddanmark som afsender. Når du løser opgaver, er det derfor vigtigt at respektere designguidens enkle og grundlæggende retningslinjer på tværs af kommunikationskanalerne, så publikationer og informationsmaterialer kan genkendes som en del af Region Syddanmarks kommunikation. God arbejdslyst!
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse