Nefrostomi - Kateter anlæggelse Til patienter og pårørende Vælg farve Information om aflastning af nyrerne med kateter Du skal behandles da der er opstået et "stop" mellem den ene eller begge af dine nyrer og blæren. Derfor har nyren/nyrerne behov for aflastning. Behandlingen foregår i Røntgen og Skanning. Forberedelse til behandlingen på sengeafdelingen Du får taget blodprøver. Du får lagt et drop i hånden eller armen, hvis du ikke har et liggende i forvejen. Du kan, efter aftale med en læge, få beroligende/ smerte- stillende medicin efter behov. Hvordan foregår behandlingen i Røntgen og Skanning? Behandlingen tager ca. en. 1/2 time og foregår ved hjælp af ultralyd og røntgengennemlysning. Du får målt blodtryk og puls. Du skal ligge skråt på maven med en pude under. Lægen giver lokalbedøvelse ind i huden. Det spænder lidt i huden. Undersøgelsen foretages under sterile forhold. Du vil hele tiden kunne mærke lægen foretager noget. Lægen skærer et lille hul i huden over nyren, og indfører, ved hjælp af en kanyle, en tynd slange (kateter), der kommer til at ligge i nyren. Dette kan forårsage en kortvarig smerte. Kateteret sættes fast på huden med et plaster, og der sættes en pose på til opsamling af urinen. Posen skal du bære på dig hele tiden. Er der risici forbundet med behandlingen? Der kan opstå blødning i vævet, hvor der er stukket ind. Blødningen kræver som regel ingen behandling og vil forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage. Desuden kan der komme blod i urinen, men dette ophører som regel af sig selv. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt med blodtransfusion eller operation. Forholdsregler efter undersøgelsen Du får målt blodtryk og puls Du skal blive i sengen 1 timer efter undersøgelsen. VIGTIGT! Du skal undgå at trække i kateteret. Du er altid velkommen til at kontakte Røntgen og Skanning, Aabenraa 79 97 51 00 eller Sønderborg 79 97 52 00 x 1/1 Materiale nr: 105558 27.03.2025
Download PDF fil