Røntgenstråler Risiko og alder Da røntgenundersøgelser sammen med den naturlige baggrundsstråling er en del af den samlede mængde stråler, man får gennem hele livet, er det vigtigt at begrænse brugen af røntgenstråler. Dette er specielt gældende ved børn, der har et langt liv foran sig. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler simpelthen fordi kræften har mindre tid tilat udvikle sig i. De reproduktive organer Yngre mennesker, der får foretaget en røntgenundersøgelse af den nederste del af maven, bækkenet, hofter eller lænden vil, hvis det er muligt, blive beskyttet med blyafdækning for at undgå bestråling af æggestokke og testikler. Der kan være undersøgelser, hvor blyafdækningen kan dække over vigtige informationer i billedet og derfor ikke kan anvendes. Er du gravid eller i den fødedygtige alder? Da et foster er følsom overfor røntgenstråler skal der tages specielle forholdsregler, når der laves røntgenundersøgelser tæt på livmoderen. Personalet vil derfor spørge, om du er gravid. Personale der foretager røntgenundersøgelser Radiografer udfører røntgenundersøgelser og andre billeddannende undersøgelser. De er specielt uddannede til dette og ved derfor, hvordan undersøgelserne skal udføres forsvarligt. Radiologer er læger, der er specialister i at fortolke røntgenundersøgelser og andre billeddannende undersøgelser. HUSK At personalet gør en stor indsats for at holde stråledoserne så lave som muligt At sundhedsrisikoen fra røntgenstråler er minimale i forhold til ikke at få diagnosticeret en alvorlig sygdom At fortælle personalet, hvis du er gravid At fortælle den læge, der henviser dig til en røntgenundersøgelse om eventuelle tidligere undersøgelser, måske kan den bruges frem for en ny At hvis du i forbindelse med en røntgenundersøgelse er bekymret over risikoen, så spørg lægen, om det er nødvendigt, og om det gavner din behandling Hvis du vil vide mere. På Statens Institut for strålebeskyttelse hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger: http://www.sst.dk 2/2
Download PDF fil