CT SKANNING Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er en CT skanning Undersøgelse og forberedelse varer op til 30 minutter og foregår i Røntgen og Skannning. Skanningen varer et par minutter. En CT- skanning er en computerstyret røntgen- undersøgelse. Billederne er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder og de kan bearbejdes, så de fremstår tredimensionelt og fra flere vinkler.Stråledosis til en CT - skanning er højere end til en almindelig undersøgelse. Hvornår bruges CT-skanninger Det er kun speciallæger, der kan henvise til CT- skanninger, da stråledosis til en skanning er højere end ved almindelig røntgen. Før undersøgelsen Er der specielle forberedelser til undersøgelsen modtager du besked i indkaldelsesbrevet. Undgå at have smykker o.l. på til undersøgelsen. Hvordan foregår undersøgelsen Lejet køres igennem en 70 cm bred åbning, imens der skannes. Det er vigtigt for undersøgelsesresultatet, at du kan ligge helt stille. Lejet vil køre igennem skanneren flere gange. Du behøver ikke være bekymret for at køre igennem skanneren. Der er plads omkring og det meste af kroppen er udenfor selve maskinen. Du vil under hele undersøgelsen kunne høre maskinen arbejde og derfor larme lidt. Under undersøgelsen er du alene i rummet, men plejepersonalet kan se og høre dig. Det kan tage tid at blive placeret rigtigt, men vi hjælper dig med at ligge godt. Undersøges brystkassen skal du have armene placeret over hovedet. Det kan være nødvendigt at sprøjte kontraststof ind i en blodåre under undersøgelsen. Du kan se en film om CT skanning her: Sådan foregår en CT skanning Efter undersøgelsen Der er ingen særlige forholdsregler efter undersøgelsen. Svar på undersøgelsen Svaret på undersøgelsen får du af den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen. Ønsker du at ændre din tid eller melde afbud så klik her: Ændring af tid eller meld afbud Du er altid velkommen til at kontakte os Røntgen og skanning Aabenraa Tlf.: 79 97 51 00 Røntgen og skanning Sønderborg Tlf.: 79 97 52 00 Røntgen og skanning Tønder Tlf.: 79 97 52 52 x 1/1 Materiale nr: 135323 21.05.2025
Download PDF fil