Operation med fjernelse af brystet Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen til så positiv en oplevelse som muligt. Vi ønsker, at du skal føle dig velinformeret om operationen. Du er meget velkommen til at spørge, hvis du har nogle spørgsmål. Indlæggelses- og operationsdagen Når du møder i afdelingen, vil du blive modtaget af personalet, der vil informere om forberedelserne til operationen og planlægge indlæggelsesforløbet. I forbindelse med din personlige hygiejne henvises til den udleverede pjece. Du får hårene fjernet i armhulen. Du får udleveret støttestrømper, og du vil evt. få en indsprøjtning, der forebygger årebetændelse og dannelse af blodpropper. Operationen varer ca. 1 time. Du får et ophold på opvågningsafdelingen efter operationen. Så alt i alt er du væk fra afdelingen i ca. 3 timer. Dine pårørende er velkomne til at ringe til Brystkirurgisk afsnit for at høre til dit velbefindende. Efter operationen Dræn I sjældne tilfælde anlægges et dræn, der leder blod og væske væk fra operationssåret. Dette dræn kan oftest fjernes efter 1 dag. Såret Såret er lukket med indvendige, selvopløselige sting og eventuelt plasterstrimler over huden. Smertebehandling Du kan forvente, at operationen medfører moderate smerter i såret. Smerteoplevelsen er meget individuel, og det er vigtigt, at du taler med sygeplejersken, hvis du har brug for medicin. Det anbefales, at du anskaffer tablet Pinex/Panodil/Pamol til efter udskrivelsen. Bevægelighed i armen Du kan, den første tid efter operationen, opleve en indskrænket bevægelse i arm og skulderled. Du tilses af en fysioterapeut, som vil vise og lære dig nogle hensigtsmæssige armøvelser og gode hvilestillinger. Føleforstyrrelser i armen Måske mærker 2
Download PDF fil