Medbring venligst denne pjece ved indlæggelsen. Medbring læsestof eller lignende til evt. ventetid. Du vil blive barberet mellem 3-4 cm omkring det øre der skal opereres, for at den sterile afdækning kan sidde fast under operationen. Ca. 1/2 time før du bliver fulgt til operationsstuen, vil du måske blive tilbudt noget beroligende medicin, efter nærmere aftale med narkoselægen. En portør vil hente dig og følge dig til operationsstuen. Operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse via øregangen. Efter operationen køres du tilbage på Dagkirurgisk afdeling, hvor du skal ligge og vågne helt op efter bedøvelsen. På Dagkirurgisk afdeling skal du blive i sengen, indtil andet er aftalt med personalet. Kontakt personalet før du står ud af sengen første gang efter operationen. Oftest vil du være frisk efter et par timers søvn. Der må spises og drikkes efter samråd med personalet. Efter operationen har du et plaster hen over øret. Øregangen vil være pakket med gazestrimler. Dette gør at du vil have en nedsat hørelse, og ikke umiddelbart kan mærke en høreforbedring. Du må forvente sårsmerter, hvor der tilbydes noget smertestillende medicin efter operationen. Udskrivning. Du kan normalt udskrives samme dag efter operationen efter tilsyn af en Øre- Næse- Halslæge. Forholdsregler efter udskrivelsen. Du må forvente at være sygemeldt og bør tage den med ro indtil den første ambulante kontrol ca. 3 uger efter operationen. Det er vigtigt, at du forholder dig roligt og undgår at få vand i øret. Ved brusebad, skyl da håret væk fra det opererede øre med et krus eller kop hen over øret for at beskytte det mod vand udefra. Undgå tunge løft, hård fysisk aktivitet, sport, svømning 4
Download PDF fil