Fjernelse af knuder og cyster Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig tryg og velorienteret ved den forestående operation. Medbring venligst denne pjece ved indlæggelsen. Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i Øre-næse- halsambulatoriet( ØNH), Sønderborg på tlf. 79975700 Da rygning hæmmer sårhelingen og kan være medvirkende årsag til et dårligere operationsresultat anbefaler vi, at du ophører med tobaksrygning 8 uger før operationen. Hjælp og vejledning til rygestop fåes på nærmeste apotek. Før operationen På operationsdagen vil vi bede dig møde fastende, daglig medicin indtages efter nærmere aftale med narkoselægen. Lad det være vores vurdering om operation evt. bør aflyses. Vi vil bede dig om at tage et bad derhjemme om morgenen, vaske hår og børste tænderne, af hensyn til hospitalshygiejnen. Al form for skæg omkring operationsstedet bedes barberes af, af hensyn til den sterile afdækning Hvis afdelingen skønner det nødvendigt, barberes håret svarende til operationsstedet. Der må ikke benyttes makeup af hensyn til observation af hud under operationen. Der må ikke benyttes kontaktlinser under operationen. Smykker, øreringe og piercinger må ikke bæres, langt hår bedes samlet, men benyt ikke spænder, dog gerne flettet af hensyn til hygiejnen. Eget medicin medbringes i originalt emballage. Medbring læsestof eller lignende til evt. ventetid. Ved sygdom (med eller uden feber) underret da venligst Øre-næse-hals- ambulatoriet. Ca. 1/2 time før du bliver kørt på operationsgangen, vil du måske blive tilbudt noget beroligende medicin, efter aftale med narkoselægen. 3
Download PDF fil