Side 4
Rengøring af kanyle og hudpleje : Du starter med at vaske hænder. Når du er hjemme, kan du rengøre inderkanylen under rindende vand. Er slimet meget sejt, kan inderkanylen lægges i sæbevand ( Neutral sæbe), og rengøres derefter under rindende vand med rensebørste/ gazemeche. Inderkanylen rystes fri for vand og tørres indvendigt og udvendigt med gaze og vinkelpincet. Skjoldet renses med vand eller med madolie på en vatpind/ meche. Huden under skjoldet soigneres med en vatpind/ meche, som er vædet i olie. Hvis din hud omkring kanylen er rød og irriteret, skal du smøre et lag levertran, zink eller neutralsalve på. Læg en metalineserviet eller lignende under skjoldet for at beskytte huden. 4
Side 5
Båndene : Båndene, der holder kanylen, skiftes af 2 personer. Efter udskrivelse vil du evt. få hjælp af en hjemmesygeplejerske. Du skal dagligt sikre, at båndene sidder rigtigt. Dette vil sige at du netop skal kunne få en finger op under båndene. Taleventil: For at undgå at skulle holde fingeren på kanylen, når du taler, får du en lille ventil i inderkanylen. Ventilen er formet som en klapventil. Den åbner sig under indåndning af luften, mens den lukker, når du puster ud. Luften presses herved op gennem struben, så du kan tale. For at bruge taleventil, skal din vejrtrækning være nogenlunde ubesværet, og du må ikke have for meget slim. Du må aldrig suge gennem taleventilen. Ved en plastkanyle er dette slet ikke muligt og ved en sølvkanyle vil sugeslangen sidde fast, når den trækkes tilbage, da klappen på taleventilen så vil spærre. Ved rengøring løftes taleventilen af inderkanylen og rengøres samtidig med denne. Sugning: I begyndelsen vil du opleve, at der kommer en del slim gennem kanylen. Slimet kan du hoste op og tørre væk. Hvis slimet er sejt og vanskeligt at hoste op, kan du suge i kanylen med det transportable sug du har i dit hjem. Vi vil være behjælpelig med at leje suget. Suget tilsluttes en almindelig stikkontakt. Du skal kun suge, hvis det er nødvendigt, da det kan fremme slimproduktionen. • Tænd suget på knappen. • Sugekateter sættes på spidsen af sugeslangen. • Sugekateteret føres ned i kanylen. Længden ( brug evt den ekstra inderkanyle til at måle kanylelængden med.) • Sugekateteret trækkes ud med en roterende bevægelse, gerne i forbindelse med hoste. • Dette må højest tage 10 sekunder - og kan gentages. • Når du er færdig med at suge, skal 5








