Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og tryg ved den forestående operation. Du bedes medbringe pjecen på operationsdagen. Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i Øre-næse-hals ambulatoriet (ØNH) i Sønderborg på: tlf. 79975700 . Da rygning hæmmer sårhelingen og derfor kan være medvirkende årsag til et dårligere operationsresultat anbefaler vi, at du ophører med tobaksrygning 8 uger før operationen. Hjælp og vejledning til rygestop kan fåes på nærmeste apotek. Før operationen På operationsdagen vil vi bede dig møde fastende. Hvis du får daglig medicin indtages dette efter nærmere aftale med narkoselægen. Valg af bedøvelsesmetode foretages i samråd med narkoselægen. Ved sygdom (med eller uden feber) underret da venligst ØNH - ambulatoriet på tlf: 79975700 eller ØNH-afdelingen på tlf: 79974421 . Lad det være vores vurdering om operation evt. bør aflyses. Vi vil bede dig om at tage et bad derhjemme om morgenen, vaske hår og børste tænderne og skifte til rent tøj, af hensyn til hospitalshygiejnen. Al form for overskæg og skæg på kinden bedes barberes af, af hensyn til hygiejnen og den sterile afdækning. Kontaktlinser må ikke bruges, da der anvendes neutral øjensalve i øjnene under operationen. Der må ikke benyttes makeup af hensyn til observation af hud under operationen. Smykker, øreringe og piercinger må ikke bæres, langt hår bedes samlet, men benyt ikke spænder, dog gerne flettet af hensyn til hygiejnen. En portør vil hente dig og køre dig til operationsgangen. 3
Download PDF fil