12) Kalkaflejringer på hornhinden Hvordan foregår operationen Operationen udføres sædvanligvis i lokalbedøvelse og du skal derfor ikke faste. Før operationen vil du blive tilbudt smertestillende og eventuelt en afslappende tablet, men du er vågen under hele forløbet. Ved operationens afslutning lægges en blød kontaktlinse på dit øje, for at forebygge smerter, samt en forbinding/øjenklap, som fjernes næste dag ved kontrollen. Det er meget vigtigt, at du ikke gnider på øjet i efterforløbet. Mødetider og forberedelse inden operationen Du vil modtage en indkaldelse før operationen med mødetidspunkt for operationen samt kontrol. Du skal hente øjendråber på apoteket til brug efter kontrollen dagen efter operationen (elektronisk recept). Du må ikke selv køre bil efter operationen, men må gerne benytte offentlig transport. Dette gælder også til kontrollen næste dag. Du bedes undlade at bruge creme og makeup - mascara skal være omhyggeligt fjernet - samt undlade smykker - herunder også piercinger - på operationsdagen. Vi anbefaler, at du tager bad aftenen i forvejen eller samme dag, samt tager rent og bekvemt tøj på. Vi yder ingen erstatning, hvis der evt. kommer pletter på tøjet. 2/4
Download PDF fil