Anti-VEGF behandling Til patienter og pårørende Vælg farve Information om anti-VEGF behandling Hvad er anti-VEGF behandling? Aldersrelateret makula degeneration (AMD) og visse andre øjensygdomme, såsom sukkersyge, blodprop i øjet og årehindebetændelse kan føre til nydannelse af blodkar i nethinden. De nye blodkar er utætte, hvorfor der siver væske og blod fra dem. Det er årsagen til, at dit syn er blevet dårligere. Sygdommen forekommer i øjets gule plet, som har den medicinske betegnelse makula. Den er det mest centrale område af nethinden, som er et lysfølsomt væv bagerst i øjet. Den gule plet eller makula lader os opfatte finere detaljer og det meste af vores farvesyn. Den sørger for at vi kan læse, genkende et ansigt, køre bil og udfolde andre aktiviteter, som kræver et godt syn. Det signalstof, der får de nye blodkar til at vokse frem hedder "vaskulær endotelial vækstfaktor" (VEGF). Øjensygdomme 1/4 Materiale nr: 144288 28.04.2023
Download PDF fil