6) Hængende øjenbryn Til patienter og pårørende Vælg farve Information om ambulant operation for hængende øjenbryn I dette informationshæfte vil vi forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med din operation. Hæftet indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med læger og sygeplejersker, men er et supplement hertil. Vi anbefaler, at du læser hæftet godt igennem umiddelbart inden operationsdagen. Mødetider og forberedelse inden operationen Du vil modtage en indkaldelse før operationen med mødetidspunkt for operationen samt kontrol og fjernelse af tråde i Øjensygdomme 7-10 dage efter operationen. Du må ikke selv køre bil hjem fra sygehuset efter operationen, men må gerne benytte offentlig transport. Du bedes undlade at bruge creme og makeup - mascara skal være omhyggeligt fjernet - samt undlad smykker - herunder også piercinger. Vi anbefaler, at du tager bad aftenen i forvejen eller samme dag, samt tager noget rent og bekvemt tøj på. Vi yder ingen erstatning, hvis der evt. kommer pletter på tøjet. Hvad er hængende øjenbryn Hængende, tunge øjenbryn og slaphed i pandemuskulaturen rammer en del mennesker med alderen. Dette betyder, at øjenbrynene hænger lavt i ansigtet og ofte presser på øjenlågshuden, hvorved man skal løfte øjenbrynene for at se ordentligt. Dette kan give hovedpine og panderynker. Øjensygdomme 1/5 Materiale nr: 144271 04.04.2024
Download PDF fil