At leve med åndenød • Hvis du synes det er svært at trække vejret ind gennem næsen, så er det i orden at trække vejret gennem munden. Fordelen ved at trække vejret gennem næsen er, at det fugter luften og virker som et filter før luften når dine lunger. • Mens du laver vejrtrækningsøvelsen, skal du slappe af. • Når du ånder ud, så føl efter om dine skuldre og øverste brystmuskler er afslappede. • Når du roligt ånder ind, så prøv at slappe af i skuldrene. Hvis du ikke kan mærke en forskel, prøv så at få en person til at stå bag dig, og lægge hænderne på dine skuldre. Vedkommende lader hænderne hvile tungt ned på dine skuldre. Det vil hjælpe dig af med nogle af dine spændinger. Ånd ind og ud i et roligt tempo, og giv dine øverste muskler lov til at slappe mere og mere af ved hvert åndedrag. • Udfør øvelsen 5-10 gange og flere gange om dagen, men vær opmærksom på, hvad du kan holde til. Målet er at vænne din krop til den måde at trække vejret på, så du kan anvende den type vejrtrækning, når du har brug for det. 3/10
Download PDF fil