Hudpleje og stingfjernelse Stumpen afvaskes med lunkent vand og uparfumeret sæbe og smøres med et tyndt lag fed creme, således at huden holdes intakt og smidig. Dette bør gøres dagligt også efter udskrivelsen. Efter 2 uger fjernes hver andet sting/ clips fra operationssåret. Efter 3 uger fjernes de resterende sting/clips fra operationssåret. Dette kan gøres hos egen læge eller af hjemmesygeplejerske. Smerter Under indlæggelsen vil du få smertestillende medicin på faste tidspunkter. Derudover vil du få tilbudt smertestillende medicin, når du har brug for det. Smertebehandlingen justeres undervejs i samarbejde med dig. Lette smerter i selve operationssåret må forventes og kan ikke helt undgås, men de vil som regel aftage i den første uge efter operationen. Du kan med mellemrum opleve fantomfornemmelser , hvilket er en fornemmelse af, at hele benet fortsat er tilstede. Du kan opleve kløe, varme, kulde, snurren eller prikken i den del af benet, som er fjernet. Nogle patienter vil opleve fantom- smerter . Fantomsmerter er skarpe, jagende, brændende eller giver følelsen af elektrisk stød. Dette kan lindres med medicin. Fantomsmerter aftager oftest med tiden. Alternative behandlinger, for eksempel spejlterapi eller akupunktur hjælper hos nogle patienter. Din fysioterapeut kan vejlede dig herom. Komplikatoner Ved enhver operation er der risiko for komplikationer. Manglende sårheling og infektion i operationssåret fore- bygges især ved god hygiejne og hudpleje. Derudover er det vigtigt at du efter operationen kommer hurtigt i gang med at bevæge dig og træne med en fysioterapeut. Er du ryger bør du forsøge at blive røgfri, idet rygning nedsætter blodforsyningen i de helt små blodkar og derved får operationssåret dårligere helingsbetingelser. Personalet kan vejlede dig omkring et rygestop. 4
Download PDF fil