Kompressionsstrømpen Har man venesygdom med ødelagte veneklapper, er venerne ikke i stand til at udføre deres funktion optimalt, og dette kan give individuelle symptomer og gener f. eks, hævede ben, smerter, uro, åreknuder, eksem, skinnebenssår og infektioner. Symptomerne kan forværres af stillestående og siddende arbejde, hvor benene er inaktive. Overvægt kan ligeledes forværre symptomerne, idet der kommer øget tryk i venerne. Brug af kompressionsstrømperne sammen med daglig motion, sund og fiberrig kost, fornuftigt fodtøj og venepumpeøvelser kan være med til at lindre eller afhjælpe symptomerne. Når du anvender en kompressions- strømpe, understøttes venesystemet ved at stramme på benet og presse blodet mod hjertet. Herved afhjælpes generne. Behandlingen med kompressions- strømper vil ikke gøre dine vener raske igen, hvis du har en venesyg- dom. Derfor er behandlingen livslang og det er vigtigt, at du anvender strømperne dagligt. Selve strømpen Alle kompressionsstrømper har det største tryk ved anklen, som bliver gradvist mindre op ad benet. Kompressionsstrømper er inddelt i klasse fra 1-4, hvor klasse 4 giver det største tryk. Det er vigtigt, at strømperne føles stramme for at få den ønskede virkning. Af samme grund er det vigtigt, at der tages mål hver gang, der bestilles nye strømper. En kompressionsstrømpe er produceret til at holde korrekt kompression i et halvt år. Når du får 2 strømper pr. ben pr. år er det derfor vigtigt, at du skifter imellem strømperne, så de slides jævnt. Har du bevilling fra kommunen, skal du selv kontakte denne, når der er gået et år, for at få et nyt sæt. De gamle skal smides ud, idet de ikke længere giver den kompression der skal til. 4
Download PDF fil