Formål • At give vigtig information om hvilke hensyn du skal tage ved valg af fodtøj. Hvornår er det vigtigt at tage hensyn • Hvis du har diabetes/sukkersyge. • Hvis du har åreforkalkning i benene. • Hvis du har tendens til hård hud og ligtorne på fødderne. • Hvis du er platfodet eller har nedsunken forfod. • Hvis du har fejlstilling af tæer "skæve tæer". • Hvis du har hævede fødder og ben. • Hvis du har nedsat følelse i fødderne. Hvorfor er det vigtigt at tage hensyn • For at undgå at der udvikles sår på fødderne. Disse sår kan være svære at få helet. Hvordan tager du bedst hensyn • Hold selv øje med eller få andre til at se dine fødder efter for røde mærker og hård hud, ligtorne og sår. • Ved vedvarende eller gentagne problemer bør du reagere ved bl.a. at undersøge, om dine sko passer både i størrelse og form (kan et optegnet omrids af foden være i skoen?). • Er dine ben hævede, tal med din læge. • Har du fået sår på tæer/fødder, tal med din læge. • Ved hyppig dannelse af hård hud og ligtorne, tal med en fodterapeut (vær opmærksom på at du kan være berettiget til tilskud). • Ved fejlstilling af foden, knyster og lignende, kan der blive tale om, at du bør benytte specielle sko/indlæg. Der ydes tilskud i flg. § 112 i Serviceloven. Vær opmærksom på • Fødderne ændrer sig. • Fodtøjet slides. 2
Download PDF fil