Side 2
Denne folder er skrevet som en hjælp til dig som pårørende Vi håber, at denne folder kan hjælpe dig, hvis du føler usikkerhed eller afmagt overfor en pårørende, som er i en tilstand af det, vi kalder delir. Hvad er delir? Delir er en forvirringstilstand, hvor den syge er i "vildelse", ude af sig selv og har svært ved at orientere sig i tid og sted. Den syge kan have en anderledes opfattelse af, hvad der sker omkring ham/hende og tilstanden varierer ofte i løbet af døgnet, men opleves værst når det bliver mørkt. Delir er IKKE en psykisk sygdom eller Alzheimers demens. Mange ældre, der bliver indlagt med en fysisk sygdom, udvikler delir under indlæggelsen. Hvorfor? Delir kan skyldes sygdom, infektion, angst eller den medicinske behandling som vedkommende modtager. Tilstanden opstår ofte pludseligt eller over få døgn. Delir kan behandles og er oftest forbigående. Symptomer på delir • Forandret opførsel, gør usædvanlige ting fx taler sort • Koncentrationsbesvær og kan ikke huske tid, sted og egne data • Svært ved at huske hvad der lige er sket • Skiftende fysisk uro i løbet af dagen, særligt om aftenen/natten • Manglende sammenhæng mellem tale og handling • Ser og hører noget som ikke er der (hallucinationer) • Manglende initiativ og/eller rastløshed • Angst, vrede og/eller tristhed • Søvnløshed og mange forstyrrelser i døgnrytmen • Kontakten til andre mennesker kan være præget af utryghed eller fjendtlighed 2
Side 3
Risici ved delir • Øget indlæggelsestid • Tab af almindelige dagligdagsfunktioner fx spise selv, gå på toilet • Et dårligere genoptræningsresultat eller længere genoptræningsforløb • Øget risiko for at falde • Ca. 30% oplever at have opfattelses- og forståelsesmæssige problemer op til 6 måneder efter delir • Delir kan være livsfarligt, hvis det ikke behandles • Øget risiko for demens, hvis der er opstået delir efter en operation • I særlige situationer kan den syge ændre så meget adfærd, at denne bliver aggressiv, vred og kan slå ud efter selv pårørende, hvilket kan være svært forskrækkende at være vidne til. Her kan det være nødvendigt med en fast personale på stuen for at passe ekstra godt på den syge og jer som pårørende Hvad kan du som pårørende gøre? • Hjælp den syge ved at skabe en rolig atmosfære på stuen, luk gerne døren ud til gangen • Undgå unødige indtryk som radio, tv og for mange mennesker på stuen • Brug korte og direkte sætninger - fortæl tydeligt hvad du gør og hold samtidig øjenkontakt • Undgå løs snak (small talk), men snak gerne om kendte ting i få og korte sætninger • Forsøg at undgå at diskutere - vil den syge ikke have hjælp, så vent. Prøv eventuelt senere • Hold gerne i hånd - det beroliger • Fortæl hvem der er på stuen • Undgå at spørge meget og give valgmuligheder, sig fx gerne: "Nu henter jeg noget mad til dig" • Svar kort, men venligt på kommentarer eller spørgsmål fra den syge • Nævn gerne ugedage, dato, måned og klokkeslæt og gentag det gerne flere gange • Sammenhængende søvn er en meget vigtig del af behandlingen for delir og til tider kan det være en fordel at en pårørende er hos patienten om natten for at skabe ro, tryghed og genkendelighed. Aftal med personalet fra dag til dag, da denne beslutning kræver en faglig vurdering • Sov i svag belysning Du er som pårørende den der kender den syge bedst. Du vil derfor også være først til at opdage hvis ikke alt er "som det plejer at være". Det vil være en stor hjælp for personalet at høre, hvordan du oplever din pårørende under besøget. DET ER OFTE SVÆRT AT VÆRE PÅRØRENDE Det kan være svært at være på stuen i længere tid ad gangen. Det er naturligt og forståeligt, at man bliver vred, frustreret, ked af det og måske føler usikkerhed og afmagt. I den situation kan det være godt at dele tanker og følelser med personalet, de kender reaktioner både for den syge og pårørende. I er som pårørende altid velkomne til at få en snak med personalet. 3
