Tømning af væskeansamling i lungerne Til patienter og pårørende Vælg farve Tømning af væskeansamlig i lungerne (Pleuracentese/pleurapunktur) Hver lunge er omgivet af to lungehinder, som ligger tæt opad hinanden og danner et hulrum imellem sig, kaldet lungehulen. I lungehulen kan der ophobes væske af mange forskellige tilstande herunder f.eks. lungebetændelse, kræft, bindevævssygdomme eller hjertesygdomme. Formålet med at udtømme væske er at stille en diagnose eller for at lindre åndenød. Forberedelse Såfremt du får blodfortyndende behandling, skal du eventuelt holde pause før undersøgelsen/ tapningen. Kontakt Medicinsk ambulatorium telefonisk snarest muligt. Du skal have taget røntgen eller en CT-scanning af lungerne, alternativt ultralydsundersøgelse på selve undersøgelsesdagen. Du skal have taget blodprøver, som tidligst må tages 3 dage før undersøgelsen og senest dagen før. Sådan foregår undersøgelsen Du møder ind på Sygehus Sønderjylland Aabenraa område 400 - se indkaldelsesbrev for dato og tidspunkt. Her vil du få armbånd på med dit navn og cpr.nr., du vil få udleveret patienttøj og målt blandt andet blodtryk, puls og iltmætning. Herefter bliver du kørt til røntgen afdelingen, hvor du vil blive ultralydscannet, så de ved præcis, hvor væsken ligger. Der vil blive langt en lokalbedøvelse med en indsprøjtning i området. Når bedøvelsen virker, foretager de et indstik mellem ribbenene og videre ind til væsken, som herefter tømmes ud via en tynd slange (et dræn). Når drænet er lagt og sat fast med plaster kommer du retur til Medicinsk ambulatorium. Det er individuelt, hvor langt tid udtømningen tager. x 1/2 Materiale nr: 174775 20.01.2023
Download PDF fil