Side 2
Methotrexat (MTX) Bivirkninger Langt de fleste tåler Methotrexat, men nogle kan få bivirkninger: Kvalme, opkast, nedsat appetit, diarre, vægttab Ovenstående er oftest i opstartsfasen og er forbigående. Det kan hjælpe at tage indsprøjtningen før sengetid og/eller at tage en kvalmestillende tablet. Folinsyre mindsker risikoen for bivirkninger, tag derfor Folinsyre som ordineret af lægen. Tabletterne kan med fordel tages med et glas isvand til sengetid, det skulle mindske kvalmen. Hæmning af knoglemarven Methotrexat kan hæmme knoglemarven i dannelse af røde blodlegmer (erythocytter), der sørger for normal blodprocent. Det kan også hæmme de hvide blodlegmer (leucocytter), der bekæmper infektion i kroppen og blodpladerne (trombocytter), hvorfor det er vigtigt, at du følger blodprøvekontrollerne. Symptomerne for ovennævnte kan være nytilkommet træthed, hovedpine, svimmelhed, blå mærker og du kan blive forpustet og få feber. Kontakt ambulatoriet, egen læge eller vagtlæge, hvis du får feber over 38, du får blå eller røde mærker uden at have slået dig eller du pludselig bliver forpustet, da du i så fald skal have kontrolleret blodprøver. Allergisk reaktion i leveren Her vil du sjældent mærke nogle symptomer, men blodprøverne vil afsløre, at din lever er påvirket ved at der er stigende levertal. Hvis dine levertal er stigende, vil ambulatoriet bede dig holde pause med medicinen og læge vil sammen med dig vurdere, om behandlingen kan genoptages, evt. i en lavere dosis. Øget tendens til infektioner Du kan opleve at få en øget tendens til at få infektioner, da Methotrexat virker immundæmpende. Det er derfor en god ide, at undgå situationer, hvor du ved, at du kan blive smittet. En almindelig bivirkning kan være blister/blæner i munden. Her kan du købe mundskyllevæske på apoteket og bruge det efter anvisning på flasken. Har du meget voldsomme gener, kontakt da ambulatoriet. Øvrige og sjældne bivirkninger Smerter i arme og ben. Depression. Disse bivirkninger vil forsvinde, når man ophører behandlingen. 1-2 % af dem der i flere får Methotrexat kan udvikle en særlig form for lungeforandring, hvor der kommer en øget mængde bindevæv i lungerne. Du vil derfor få taget et røngten billede af dine lunger før du opstarter behandlingen (med mindre der foreligger et nyere røntgen). 2/3
Side 3
Methotrexat (MTX) Graviditet og amning Methotrexat må ikke anvendes under graviditet og amning. Kvinder skal holde pause med Methotrexat 3-6 måneder forud for planlagt graviditet. Såfremt du/I planlægger graviditet bør du/I oplyse lægen herom, da Methotrexat kan give fosterskader. Det er uafklaret, hvilken betydning Methotrexat har på mænds sædkvalitet og risiko for fosterskader. Vi anbefaler derfor sikker prævention under behandlingen. Andre lægemidler Du må ikke tage medicin, som indeholder acetylsalisylsyre, såsom Kodymagnyl, Idotyl, Treo og Magnyl. Såfremt du har smerter kan du bruge medicin, som indeholder paracetalmol, såsom Panodil, Pamol, Pinex. Alkohol Du må max drikke 7 genstande om ugen og max 3 genstande på samme dag, da både alkohol og Methotrexat påvirker din lever. Alkohol over denne grænse kan være forbundet med leverskade. Det gælder for både mænd og kvinder. Sollys Du kan blive lysfølsom som følge af behandlingen. Vi anbefaler at du undgår at anvende solarier samt anvender solcreme med høj beskyttelse, når du er ude i solen. Kontakt information Mave-tarmsygdomme ambulatorium Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa Telefon 7997 1600 3/3



