Side 1

Koloskopi Til patienter og pårørende Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Hvad er en koloskopi En koloskopi er en kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm. Gennem en bøjelig fiberslange med kamera i spidsen kan lægen/skopisygeplejersken se tarmslimhinden, tage vævsprøver og fjerne eventuelle polypper. Der er minimal (<0,1%) risiko for, at der ved undersøgelsen kan gå hul på tarmen. Endvidere er der en lille risiko for blødning, hvis der tages prøver fra tarmen. Forløbet kan tage op til 2-3 timer fra du kommer til du forlader afsnittet. Medicin Du skal tage din vanlig medicin, også din blodtryksmedicin , med lidt vand. Hvis du har svær hjertesygdom, en ICD, svær nyresygdom, stomi eller får blodfortyndende medicin, skal du kontakte sygeplejersken på tlf. nr.: 79 97 16 00 mellem kl. 8-10. Eksempler på blodfortyndende: Marevan • Marcumar • Fragmin • Heparin • Apixaban • Eliquis • Rivaroxaban • Xarelto • Endoxaban • Lixiana • Dabigatran • Pradaxa • Hjertemagnyl • Clopidogrel • Plavix • Tricagleror • Brilique • Efient • Prasugrel Bemærk, at undersøgelsesdagen ikke medregnes ved pausering af medicin. x 1/4 Materiale nr: 163182 02.02.2024

    ...