Side 2

Gastroskopi Faste Vanlig medicin må indtages med et par mundfulde vand tidligt om morgenen på undersøgelsesdagen. Du skal møde fastende, hvilket betyder: • Du må indtage fast føde og mælkeprodukter indtil 6 timer før mødetidspunktet. • Du må drikke klare væsker, dvs. vand, saft, æblejuice, the og kaffe indtil 2 timer før mødetidspunktet. INGEN MÆLKEPRODUKTER. • Du må ikke ryge/dampe eller tygge tyggegummi sendere end 2 timer før mødetidspunktet. Det er vigtigt, at du overholder fastereglerne nøje. Undersøgelsen Du vil blive tilbudt lokalbedøvende spray i svælget. Dette vil lette generne. Ved undersøgelsen ligger du på venstre side. Lægen fører gastroskopet gennem mund, spiserør, mavesæk og tolvfngertarm og ser efter, om der er forandringer i slimhinden. Under undersøgelsen kan lægen tage små vævsprøver/biopsier. Undersøgelsen gør ikke ondt, men du kan få en trykkende fornemmelse i maven. Medicin i forbindelse med gastroskopi Oftest er lokalbedøvelse i svælget tilstrækkeligt. I nogle tilfælde kan vi tilbyde afslappende medicin/sovemedicin til undersøgelsen. Efter undersøgelsen Lægen fortæller, hvad undersøgelsen har vist. Lokalbedøvelsen i svælget virker stadig, derfor må du først drikke og spise efter 1 time. Hvis du har fået afslappende medicin/sovemedicin, skal du være opmærksom på følgende: • Du skal observeres i afdelingen en time efter, at medicinen er givet. • Du må ikke cykle, føre bil eller betjene farlige maskiner 24 timer efter medicinen er givet. Du skal derfor have en aftale om ledsagelse og transport hjem efter undersøgelsen . 2/3

Side 3

Gastroskopi • Medicinen kan medføre, at du har svært ved at huske det første døgn. Vi fraråder dig derfor at træffevigtige beslutninger i dette tidsrum. Ved tvivlsspørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Kontaktinformation Mave-tarmsygdomme Ambulatoriet Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15 6200 Aabenraa Telf. 7997 1600 3/3

    ...