Fibroscanning Til patienter og pårørende Vælg farve Scanning af leveren Formål Fibroscanning er en undersøgelse, som kan måle mængden af fedt og bestemme stivhedsgraden af leveren. Inden undersøgelsen Du skal faste 3 timer før undersøgelsen. Det vil sige, at du ikke må hverken drikke eller spise. Når leveren arbejder med at fordøje din mad, bliver den mere stiv, og derfor bliver resultatet kun præcist, når du er fastende. Du må heller ikke ryge de sidste 3 timer før undersøgelsen. Hvordan foregår undersøgelsen Undersøgelsen foretages med en særlig scanner, hvor stivhedsgraden af leveren bestemmes. Det gør det muligt at vurdere, hvorvidt der er tale om arvævsdannelse i leveren, som ses ved kronisk leversygdom. Du skal ligge ned på en undersøgelsesbriks under scanningen. Varighed Selve undersøgelsen er overstået på 5-10 minutter og indebærer intet ubehag. Straks efter at undersøgelsen er færdig, kan du tage hjem. Du vil enten få svar på undersøgelsen ved lægen eller per brev eller telefon. x 1/1 Materiale nr: 162180 06.01.2021
Download PDF fil