Side 1
Ustekinumab (Stelara) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvordan virker Ustekinumab Ustekinumab er et antistof rettet imod molekyler, der spiller en central rolle for udviklingen af kronisk tarmbetændelse (og også for psoriasis). Før behandlingsstart Man skal sikre sig, at kroppen er fri for infektioner herunder tuberkulose, hepatitis og HIV. Forud for behandlingen beslutter lægen, om disse prøver skal gentages og om der skal tages et røntgenbillede af brystkassen. Nålehætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder latex. Dette kan give alvorlige allergiske reaktioner hos personer, der er overfølsomme over for latex. Det er derfor vigtigt, at du fortæller det til lægen eller sygeplejersken, hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion over for latex. Behandlingens forløb Behandling med Ustekinumab gives i vores ambulatorium. Den 1. behandling gives i en blodåre i armen. Det tager en time for medicinen at løbe ind. De efterfølgende behandlinger gives som en indsprøjtning i underhuden (subkutant) i låret eller maven. Ca. 16 uger efter opstart får du en samtale med din læge. Her vil I vurdere effekten af behandlingen, og det videre behandlingsforløb vil blive fastlagt. Er der faldet ro på sygdommen, så fortsættes behandlingen herefter som indsprøjtning hver 8. eller 12. uge i ambulatoriet. Blodprøver: Det er vigtigt, at du husker at få taget blodprøver. Der skal fast tages bl.pr. før opstart med infusion og sprøjte, herefter hver 12. uge. Du vil kun blive kontaktet ved afvigende svar. Svaret kan du selv se på Sundhed.dk eller i appen MinSundhed. Hvis du har en infektion eller har feber, når du skal have din behandling, bør du kontakte ambulatoriet. Bivirkninger Ustekinumab kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere) Reaktioner ved indstiksstedet, træthed, diarre, kvalme, opkastning, halsbetændelse, halssmerter, høfeber, ledsmerter, muskelsmerter, rygsmerter, hovedpine, svimmelhed, hudkløe, infektioner. Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 af 100 brugere) Depression, lammelse af den ene side af ansigtet, betændelse i hudens dybere lag, helvedesild, psoriasis (udslæt med pus), allergiske reaktioner, luftvejsinfektion, betændelse i og omkring skeden. x 1/2 Materiale nr: 156991 10.11.2023
