Side 1

Adalimumab - Sådan bruger du det! Til patienter og pårørende Vælg farve Selvadministration Når du er tryg ved behandlingen, kan du tilbydes selvadministration med Adalimumab. Du tager så selv injektionerne hjemme eller får medicinen af en hjemmesygeplejerske i en sygeplejeklinik eller et sundhedscenter. Du vil få udleveret Adalimumab i Mave-tarmsygdomme Ambulatoriet til max 2-3 måneder ad gangen. Adalimumab udleveres under forudsætning af: 1. At dine blodprøver ikke er ældre end 3 måneder. 2. At du medbringer en køletaske med køleelement. Hvis Adalimumab opnår stuetemperatur, SKAL det anvendes indenfor 14 dage. Medbringer du ikke køletaske med køleelement, kan du derfor kun få udleveret medicin til en behandling. Ovenstående forudsætter selvfølgelig, at du er oplært i bl.a. injektionsteknik af ambulatoriets sygeplejersker. Praktiske forhold • Medicinen skal opbevares i køleskab ved 2 - 8 grader Celcius - det må ikke fryses. • Medicinen skal opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys. • Hvis du har en infektion eller har feber, den dag du efter planen skal tage Adalimumab, bør du kontakte ambulatoriet • UPS! - hvis du glemmer at tage Adalimumab. For at opnå den bedste virkning bør dosis tages som aftalt. Glemmes en dosis, så tag den, så snart du husker det. Du må ikke tage dobbeltdosis på en gang. Forberedelse til injektion • Hætten må ikke fjernes før umiddelbart inden indsprøjtningen. • Tag pennen ud af køleskabet. • Tjek holdbarhedsdatoen på pennen. • Tjek at medicinen er farveløs, klar og uden partikler. Du kan måske se en luftboble, og det er okay. • Lad pennen ligge fremme på et bord i 15-30 minutter, således at den opnår stuetemperatur. Dette gør injektionen mindre ubehagelig. Varm ikke den fyldte pen på andre måder. Hvor sprøjter jeg mig • Vælg et injektionssted på kroppen. Det bedste sted er maven (bortset fra området omkring navlen) eller lårene. • Du må ikke foretage indsprøjtningen i områder, hvor huden er øm, forslået, rød, skællet eller hård. Undgå ligeledes områder med blå mærker, ar eller strækmærker. • Det er bedst at vælge et nyt indsprøjtningssted. • Vask hænderne grundigt og tør det valgte injektionssted af med en alkoholserviet. x 1/2 Materiale nr: 156893 08.03.2024

    ...