Side 2
Azathioprin og 6-Mercaptopurin Bivirkninger Thiopuriner kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkningerne. De fleste tåler behandlingen godt, men hos 10-15 % optræder bivirkninger, som betyder, at man må afbryde behandlingen. Behandlingen kan i visse tilfælde genoptages i en lavere dosering. Kvalme er en forholdsvis almindelig bivirkning særligt i starten af behandlingen. Derudover kan der optræde hårtab og influenzalignende symptomer. Huden vil være særligt følsom over for sollys, og det er vigtigt at beskytte den med solcreme med høj faktor i sommerperioden. Solarium bør undgås.Bugspytkirtlen, leveren samt knoglemarven kan påvirkes af behandlingen, hvorfor du straks skal kontakte ambulatoriet (udenfor åbningstid vagtlæge), hvis du oplever voldsomme mavesmerter eller feber uden kendt årsag. Se komplet liste længere nede. Anden medicin Lægen vil vurdere din øvrige medicinske behandling for at sikre, at der ikke optræder bivirkninger forårsaget af et uheldigt samspil imellem Azathioprin eller Mercaptupurin og øvrige præparater. Det er væsentligt at være opmærksom på, at virkningen af blodfortyndende behandling kan ændres som følge af Azathioprin behandling. Graviditet / amning Der er ikke påvist fosterskadelig effekt af behandling med Azathioprin eller Mercaptopurin, hvorfor behandlingen generelt kan fortsættes under et graviditetsforløb. Man må gerne amme under pågående behandling. Bliver du gravid, er det dog vigtigt, at du orienterer lægen om det. Der er ikke noget der tyder på, at behandlingen påvirker sædkvaliteten. Komplet liste over bivirkninger Meget almindelige (kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter) Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, infektioner. Almindelige (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter) Kvalme, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Ikke almindelige (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter) Betændelse i bugspytkirtlen, leverpåvirkning, ophobning af galde, blodmangel, allergiske reaktioner. Sjældne (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter) Senere tilfælde af kræft, alvorlig leverskade, blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, hudkræft, hårtab, livmoderhalskræft. Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter) Betændelse i nedre del af tyktarmen, blødning eller hul i mave-tarmkanalen, tyktarmsbetændelse, lungebetændelse, alvorlig hudreaktion, alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde. Ikke Hududslæt med betændte blærer og feber, overfølsomhed over for sollys. Kontakt information Mave-tarmsygdomme, Ambulatorium Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Telefon 79 97 16 00 www.sygehussonderjylland.dk 2/2


