Side 2
Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom • Natlig afføring eller ufrivillig afføring (hvor du ikke kan kontrollere, hvornår du har afføring) • Feber • Vægttab. Ved kontakt til ambulatoriet vil du som regel blive spurgt om disse ting. Behandling Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling. Formålet med den medicinske behandling er at dæmpe sygdomsaktiviteten og forebygge, at betændelsen ikke kommer igen. Hos de fleste sikrer dette lange perioder uden tegn på sygdom. Hos en mindre del af patienter med kronisk tarmbetændelse er det nødvendigt at blive opereret. Behandlingen er individuel og afhængig af sygdommens placering og karakter. • Binyrebarkhormon (Prednisolon) har hurtig effekt ved aktiv sygdom. Gives som en kur med langsom udtrapning over 2-15 uger alt efter type. Kan gives som tabletter, stikpiller og klysma (væske til indføring via endetarmen). • 5-ASA (Asacol, Mezavant, Pentasa, Dipentum m.v.). Behandling som hovedsagelig anvendes ved Colitis Ulcerosa. Kan gives som tabletter eller som lokalbehandling via endetarmen (stikpiller, indhældninger, klysma). Tabletter og lokalbehandling kan kombineres med god effekt. • Immunhæmmende behandling (Azathioprin, Mercaptopurin, Methotrexat). Virker langsomt og anvendes ikke til at dæmpe aktiv sygdom. Velegnet til langtidsbehandling for at forebygge opblussen. • Biologisk lægemiddel består især af antistoffer, der hæmmer bestemte dele af immunsystemet. Anvendes både ved aktiv sygdom og som forebyggende behandling. Gives i ambulatoriet ambulatoriet som infusion eller en sprøjte direkte i underhuden. Biologisk behandling bruges typisk, hvis de andre typer af medicin ikke kan holde sygdommen i ro. Vaccination Hvis du er i behandling med biologiske lægemidler kan det medføre øget risiko for visse infektioner. Vi anbefaler derfor i nogle tilfælde vaccination mod bestemte sygdomme. Du kan læse mere om dette særskilt i vores Vaccinationsinformation, der findes på afdelingens hjemmeside under patientinformation. Hvor kan jeg få hjælp? Det kan være overvældende at få konstateret en tarmsygdom. Løbende vil der melde sig spørgsmål, som du kan have brug for at tale med nogen om. Nogle vil have behov for at søge en masse viden fra start, mens andre først vil kunne overskue dette senere. Den danske Colitis-Crohn Forening - www.ccf.dk, kan være behjælpelig med støtte og vejledning. Foreningen er en privat patientorganisation og har tilknyttet rådgivere, som er personer, der selv har en kronisk tarmsygdom (KIT rådgivere), eller som er pårørende til en, der er tarmsyg. Foreningen har bl.a. en socialrådgiver tilknyttet. De har også rigtig gode brochurer om de forskellige tarmsygdomme! Hvad kan Mave-tarmsygdomme Ambulatoriet tilbyde? Når du har fået konstateret en kronisk tarmsygdom, er det Mave-tarmsygdomme Afdeling/ Ambulatorium, som er ansvarlig for din behandling. Du vil blive tilknyttet en behandlingsansvarlig speciallæge, som følger dit forløb. Vores sygeplejersker er klar til at hjælpe, hvis du skulle få spørgsmål, og de kan selvfølgelig også sætte dig i kontakt med en læge. Hvis du har akutte problemer eller andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte ambulatoriet telefonisk. Er du meget syg og har brug for at blive set af en læge, så skal du kontakte egen læge, eller vagtlæge uden for åbningstiden. 2/3
Side 3
Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom Kontakt information Mave-tarmsygdomme, Ambulatorium Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Telefon 79 97 16 00 helst mellem kl. 08 - 10 www.sygehussonderjylland.dk 3/3
