Medicinsk behandling af abort frem til 11+6 Til patienter og pårørende Vælg farve Medicinsk behandling af abort frem til uge 11+6 Ved besøget i Ambulatoriet har du talt med og evt. blevet undersøgt af lægen for at bestemme længden af graviditeten. Det er vurderet, at du er egnet til følgende behandling: � Medicinsk abort uden ultralydsscanning � Very Early Medical Abortion - før uge 6 � Provokeret medicinsk abort til uge 9+6 � Provokeret medicinsk abort fra uge 9+0-9+6 � Til grundegået graviditet/missed abort � Komplet ufrivillig abort � Medicinsk abort under indlæggelse uge 9+6- 11+6 FORLØB � Hjemmeabort - før uge 9+6 kan vi tilbyde dig en medicinsk hjemmeabort � Indlæggelse - fra 9+6 - 11+6 tilbydes du aborten under indlæggelse Du møder den ____________ kl. ____________ i receptionen i Afsnit for Kvindesygdomme, Aabenraa. Du må gerne tage en ledsager med på dagen. Du bliver modtaget af en sygeplejerske, bliver vist tilrette på stuen og informeres om behandling og forventning til dagens forløb. Da afdelingen varetager uddannelse af både sygeplejersker og jordemødre, kan du under dit ophold komme til at møde studerende i plejen. Tjekliste - hav dette klar før start • Almindelige hygiejnebind • Natbind • Smertestillende tbl. Paracetamol (håndkøb) • Aftale med pårørende/veninde om at være der på dagen, så du ikke er alene • Aftale om evt. pasning af børn UDLEVERET MEDICIN Tbl. Mifegyne 200 mg tages efter aftale den ____________ kl. ____________ med 1 glas vand. Tbl. Mifegyne er et antihormon, som stopper graviditetens udvikling. Aborten er således sat i gang. OBS! Nogle kvinder kaster op, når de har taget tbl. Mifegyne. Kaster du op inden for 1 time efter indtagelse af tbl. Mifegyne, skal du kontakte: Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 (efter kl. 15.00 vælg sengeafsnit) Efter behandling med tbl. Mifegyne kan du opleve at få lette menstruationsagtige smerter samt blødning. Du kan med god effekt lindre smerterne med smertestillende håndkøbsmedicin og/eller en varmepude. Bløder du mere, end du er tryg ved, eller har du kraftige smerter, kan du henvende dig til Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 (efter kl. 15.00 vælg sengeafsnit) Kvindesygdomme og Fødsler Afsnit for Kvindesygdomme x 1/4 Materiale nr: 186575 09.10.2025
Download PDF fil