Gravid og bariatrisk opereret Til patienter og pårørende Vælg farve Tillykke med graviditeten! Denne folder er til dig, som har fået foretaget en bariatrisk operation (gastric bypass eller gastric sleeve). Med denne folder vil vi gerne informere dig om det forløb, som vi i vores ambulatorium tilbyder gravide, der har fået foretaget en bariatrisk operation. Både du, din partner eller evt. anden pårørende er meget velkommne i ambulatoriet, og vi vil gøre vores bedste for at sikre et trygt og godt forløb for dig/jer. Forløb under graviditeten Når man bliver gravid efter en bariatrisk operation, får man tilbudt et forløb i ambulatoriet med flere undersøgelser end gravide, der ikke er opererede. Årsagen dertil er, at risikoen for komplikationer for dig og det ventede barn er lidt højere end ellers. Vi vil jævnligt bede dig om at få taget blodprøver, så svaret foreligger, når du skal til lægesamtale i ambulatoriet. Risikoen for jernmangel samt mangel på vitaminer og andre mineraler er større hos bariatrisk opererede. Vitamintilskud Vi anbefaler, at du tager følgende tilskud: Multivitamintablet til gravide (incl. Folinsyre 400 mg): Daglig dosis = 1 stk i forbindelse med et måltid D-vitamin: Daglig dosis = 40-50 mikrogram Kalk-tabletter:Daglig dosis = 500 mg 2x dagligt Ultralydscanninger Ligesom alle andre gravide i Danmark tilbydes du/I en scanning tidligt i graviditeten (omkring uge 12) samt en misdannelsesscanning omkring uge 18-20. For at følge, hvordan dit/jeres barn vokser, vil der derudover være anbefaling om tilvækstscanninger i løbet af graviditeten. Jern C 100 mg eller Ferroduretter: Daglig dosis = 1 tablet, gerne ved sengetid B12-vitamin: Daglig dosis = 1 tablet med 1 mg Alternativt injektion med B12-vitamin hver 3. måned. Antallet af tilvækstscanninger og tidspunkterne for tilvækstscanningerne kan variere fra forløb til forløb, bl.a. afhængig af, hvor lang tid der er gået siden din operation. Du vil tale med en læge i forbindelse med dit 1. graviditetsbesøg, hvor du vil høre nærmere om antallet af kontrolbesøg og scanninger. Blodprøver Ved at få taget blodprøver i løbet af graviditeten kan lægerne vurdere, om du og dit/jeres barn får dækket jeres behov gennem din kost og kosttilskud. Blodsukkermålinger Du vil i begyndelsen af graviditeten blive tilbudt oplæring i blodsukkermåling i ambulatoriet, så du kan lave en blodsukkerprofil. Blodsukkermålingerne vil kunne afsløre en graviditetsbetinget sukkersyge. Når man er bariatrisk opereret, er det ikke hensigtsmæssigt at få lavet en sukkerbelastning, som ellers vil kunne vise, om man har fået en graviditetsbetinget sukkersyge. Du får udleveret et blodsukkerapparat og det testmateriale, du får brug for. Kvindesygdomme og Fødsler x 1/2 Materiale nr: 163521 24.03.2021
Download PDF fil