Irritabel og smertefuld blære Sådan virker behandlingen Ialuril hjælper med at genopbygge det beskyttende lag på slimhinden i blæren, hvilket medfører, at irritationen i blæren i mange tilfælde kan forsvinde eller mindskes. Du skal have tålmodighed med behandlingen, og der kan ofte gå lang tid, før en behandling virker. Nogle patienter mærker dog en forbedring med det samme. Sådan foregår behandlingen Behandling med blæreskylning foregår ambulant. Hele behandlingsserien planlægges som et samlet forløb på 6 eller flere behandlinger. Behandlingshyppigheden følger et fast regime, men kan variere fra en gang om ugen til en vedligeholdelsesbehandling en gang om måneden. Enkelte patienter kan have individuelle forløb. Ved behandlingens start føres et tyndt kateter ind i blæren, som tømmer blæren for evt. urinrest. Derefter indføres medicinblanding i blæren. Behandlingen tager 10-15 minutter. Medicinen skal efterlades i blæren i mindst 30 minutter, men gerne længere. Herefter kan du tømme blæren ved en almindelig vandladning. Er der bivirkninger ved behandlingen? Behandlingen af blæreslimhinden virker lokalt og er almindeligvis uden bivirkninger. Opsætning af kateter kan for enkelte patienter opleves ubehageligt. Der kan i meget sjældne tilfælde udvikles overfølsomhed over for stoffet. Efterkontrol Efter endt behandlingsperiode vil du blive tilbudt en opfølgende kontrolsamtale med henblik på behandlingseffekten af dine blære-symptomer. Ved tilbagefald af symptomer kan man evt. gentage behandlingen med blæreskylninger. Med venlig hilsen Personalet Afsnit for Kvindesygdomme Kontinensambulatoriet Tlf. 7997 2100 2/2
Download PDF fil