Celleforandringer Til patienter og pårørende Vælg farve Celleforandringer er ikke kræft, og stort set alle kvinder, der får konstateret celleforandringer, bliver fuldstændig helbredt. Man ved dog, at celleforandringer over tid muligvis kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvorfor man har iværksat et screeningsprogram (celleskrab fra livmoderhalsen hvert 3. år) for alle kvinder i Danmark mhp. at finde celleforandringerne i et tidligt stadium. Yderligere undersøgelser Hvis du har fået påvist celleforandringer ved et celleskrab (smear), vil du i første omgang få foretaget en kikkertundersøgelse af livmoder- halsen (kolposkopi), kombineret med små vævsprøver (biopsier) og et lille skrab (cervixabrasio) fra livmoderhalsen. Disse undersøgelser foretages ambulant og kræver ikke bedøvelse. Vævet bliver mikro- skoperet og inddeles i grader. Man taler om: • Lette celleforandringer • Moderate celleforandringer • Svære celleforandringer Behandling af celleforandringer Hvis der er tale om lette forandringer , vil det i første omgang være tilstrækkeligt med kontrol efter 6 måneder. Ved moderate celleforandringer bliver du inviteret til samtale om fordele og ulemper ved kegleoperation (alder og graviditetsønsker spiller ind i disse overvejelser). Ved svære celleforandringer vil du blive tilbudt en kegleoperation, mhp. endelig diagnostik og behandling. Der udskæres et lille kegleformet vævsstykke fra livmoderhalsen medinddragende celleforandringerne. Din behandling Du har fået tid til kegleoperation i Afsnit for Kvindesygdomme i Aabenraa - datoen finder du indkaldebrevet. VIGTIGT! Sidste hverdag før din aftale ringer vi til dig mellem kl. 12-15 for at oplyse om mødetids- punktet. Hav venligst din telefon åben i dette tidsrum og vær opmærksom på, at når vi ringer dig op, så er det med ukendt tlf.nr. Indgrebet foregår oftest ambulant i lokal bedøvelse. Kvindesygdomme og Fødsler Afsnit for Kvindesygdomme x 1/2 Materiale nr: 149195 02.09.2022
Download PDF fil