Overbåren graviditet Information til gravide Vælg farve Ved korrekt beregning af fødselsterminen føder over halvdelen af alle gravide lige omkring graviditetsuge 40+0 (fødselsterminen). Har du endnu ikke født en uge efter fødsels- terminen, tilbyder vi dig en undersøgelse af, hvordan barnet og du har det (overbårenhedsundersøgelse). Ca. 12 dage over fødselsterminen (uge 41+5) tilbyder vi dig igangsættelse af fødslen. Overbårenhedsundersøgelse Undersøgelsen indeholder: • Blodtryksmåling • Overvågning af fostrets hjerteaktivitet og registrering af plukkeveer/veer (strimmel) • Ultralydundersøgelse med bestemmelse af fostervandsmængden. • Tilbud om hindeløsning, hvor jordemoderen forsøger at løsne fosterhinder ved en indvendig undersøgelse i skeden. Fakta om hindeløsning: Ved hindeløsning kan kroppens egne hormoner, som virker fremmende på fødslens begyndelse, frigives. Hindeløsning kan tilbydes efter termin og forud for planlagt igangsættelse. Der er ingen signifikant effekt af hindeløsning før uge 40. Livmoderhalsens modenhed har størst betydning for, om hindeløsning har effekt. Bedst effekt ses ved flergangsfødende. Hindeløsning kan medføre smertelige plukkeveer og let blødning fra skeden. Overbårenhedsundersøgelsen foregår i føde- modtagelsen, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Her møder du en jordemoder, en social- og sundhedsassistent, en reservelæge og en sonograf (scanningspersonale). Praktiske oplysninger I forbindelse med den sidste undersøgelse i jordemoderkonsultationen vil din kontakt- jordemoder informere dig om, at du skal kontakte fødegangen, når du er 3-5 dage over din termin, og bestille en tid til en overbårenhedsundersøgelse i graviditetsuge 41+0 eller førstkommende hverdag derefter. Tidsbestilling Kontakt fødegangen på tlf. 7997 2210 på alle hverdage i dagtid (kl. (8-12). Igangsættelse af fødslen Information om igangsættelsesforløb kan du læse i informationspjecen Igangsættelse af fødslen, som du finder på: https://sygehussonderjylland.dk/afdelinger-og- afsnit/k/kvindesygdomme-og-fodsler/fodsler/ patientvejledninger under overskriften Fødsel. Med venlig hilsen Personalet Fødselsafsnit Kvindesygdomme og Fødsler Fødselsafsnit Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/1 Materiale nr: 155171 16.05.2024
Download PDF fil