Hjemmefødsel Overflytning Der kan opstå situationer, hvor der er brug for overflytning til sygehuset af hensyn til mors og barns sikkerhed. Jordemoderen vil i langt de fleste tilfælde kunne forudse risikosituationer, så overflytningen kan foregå stille og roligt, men der er en lille risiko for uventede akutte situationer, resulterende i akut overflytning. Ved overflytning i ambulance skal partner selv sørge for transport. Smertelindring ved hjemmefødsler Muligheder for smertelindring i hjemmet: • Vand • Varme • Massage • Bevægelse • Akupunktur • Rebozo • Hypnose • Steriltvandspapler Ved behov for morfin eller epidural flyttes fødslen til sygehuset sammen med jordemoderen. Fødekar/badekar Hvis du ønsker at benytte badekar under fødslen, er der forskellige muligheder. Der findes oppustelige og faste kar. Du kan udover at købe nyt, leje eller købe brugt (f.eks. via sociale medier). Foreningen Forældre og Fødsel lejer faste fødekar ud - se mere på www.fogf.dk. Et brugbart fødekar skal rumme vand i en højde af min. 40 cm. Du kan igennem Kendt Jordemoder-ordning få et plastindlæg (liner). Er du i tvivl om dit eget badekar kan benyttes, så tal med jordemødrene i Kendt Jordemoder- ordning. 2/5
Download PDF fil