Proktoskopi Til patienter og pårørende Vælg farve Kikkertundersøgelse af endetarmen Hvad er en proktoskopi? En proktoskopi er en kikkerundersøgelse af endetarmen. Ved undersøgelsen er der mulighed for at se ca. 15 cm op i tarmen. I nogle tilfælde bliver der taget en prøve fra slimhinden. Undersøgelsen varer 5-10 minutter. Forberedelse til undersøgelsen Det er vigtigt, at endetarmen bliver godt udrenset, for at undersøgelsen kan blive foretaget. Du skal dog ikke være fastende. Du bedes følge denne anvisning: På undersøgelsesdagen: • 2 timer før undersøgelsen indføres spidsen af medsendte tube Glyoktyl® klysma i ende- tarmen. • Klem indholdet ud og fjern tuben derefter, stadig sammenklemt. Virkningen indtræder normalt efter 5-10 minutters forløb. Der kan opstå mavekneb i forbindelse med udtømningen. Selve undersøgelsen Undersøgelsen kan være forbundet med ubehag, og det kan gøre ondt, eftersom der bliver pustet luft op i endetarmen. Dette kan desuden bevirke ufrivillig luftafgang og afføringstrang, hvilket er normalt for under- søgelsen. Efter undersøgelsen Der er normalt ingen forholdsregler. Du må spise og drikke, som du plejer. Du vil blive orienteret om undersøgelses- resultatet umiddelbart efter undersøgelsen. Hvis der er taget prøver, vil svaret foreligge hos egen læge efter ca. 10 hverdage. Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Personalet Bækkenbundscentet Bækkenbundscenter x 1/1 Materiale nr: 180876 26.03.2024
Download PDF fil