Lipofilling Efter operationen Du vil efter operationen blive kørt på opvågningsafsnittet, indtil du er vågen og derefter komme tilbage på afdelingen. Du bliver udskrevet senere på dagen. Fysisk aktivitet Anstrengende fysisk aktivitet bør undgås de to første uger efter operationen. Herefter stigende aktivitet indtil normalniveau. Smerter Du kan have lette smerter eller brændende fornemmelse i huden nogen tid efter operationen. Du kan hjemme tage tablet Panodil for smerterne. Der ses ofte misfarvning og hævelse af huden samt nedsat følesans i de fedtsugede områder. Komplikationer Uregelmæssigheder i hudens fylde samt nedsat følesans for berøring kan forekomme, men ses dog sjældent. Hvis der kommer rødme, varme og hævelse omkring trådene, eller du får feber, skal du kontakte afdelingen eller din egen læge, da det kan være tegn på infektion. Udskrivelse/ambulant kontrol Du skal gå til egen læge 14 dage efter operationen for at få fjernet sting. På sårene er der sat et hudvenligt plaster (Micropore). Det skal bibeholdes til trådfjernelse, og kan anvendes i 3 måneder yderligere herefter for at beskytte arrene. Du kan skifte det én gang om ugen. Plasteret kan købes på apoteket. Du kan gå i bad dagen efter operationen. Du vil blive indkaldt til ambulant kontrol ca. 3 måneder efter operationen ved den læge, der har opereret dig. Effekten af fedttransplantationen Der er principielt to forskellige effekter af fedttransplantationen.: 1. Fedtet kan naturligt "fylde ud" på det sted det tilføres (volumenforøgelse). 2. Fedtet har endvidere en række andre effekter, som det ses ved stamcelletransplantation. Det betyder, at en del af det fedt der indsprøjtes, ikke alene er fedtceller, men også vækstfaktorer, der har evne til at medvirke til øget nydannelse af kar og modvirke processer på stedet, der bedst kan beskrives med "betændelseslignende" processer. Det betyder mere forenklet, at du kan opleve en bedring af ømhed eller smerter ved f.eks. ar eller tilstand som følge af tidligere kirurgi. Der er oftest brug for at gentage fedttransplantationen flere gange med nogle måneders interval for at opnå det ønskede resultat. Fedtvævet kræver nemlig blodforsyning på sit "nye" sted for at overleve, og kun en vis mængde kan overleve ad gangen ved transplantationen. Samarbejde med andre specialer Plastikkirurgisk Afsnit sikrer ved forskning og samarbejde med andre specialer f.eks. Onkologisk Afdeling, Røntgenafdelingen og Brystkirurgisk Afsnit, at denne behandling ikke påfører dig uhensigtsmæssige eller ønskede effekter. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er tvivlsspørgsmål. Venlig hilsen Personalet Kontakt Brystkirurgisk Afsnit Sygeplejersker kl.8-9 og kl.11-12 Telefon: 79976248 Sekretærer Telefon: 79976213 2/2
Download PDF fil