1. Indledning Specialet Intern Medicin: Kardiologi er beskrevet i målbeskrivelsen, som findes på www.sst.dk, hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet . Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesprogrammer, som kan findes på www.videreuddannelsen-syd.dk under det relevante speciale. Uddannelsesprogrammerne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Specielle regionale forhold Det kardiologiske speciale er i Region Syddanmark repræsenteret på følgende afdelinger: · OUH Odense Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling B (Højt specialiseret afdeling) · OUH Svendborg Sygehus, Medicinsk Afdeling · Sygehus Lillebælt, Vejle, Hjertemedicinsk Afdeling · Sygehus Lillebælt, Kolding, Hjertemedicinsk Afdeling · Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Afdeling for hjertesygdomme · Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Kardiologisk Afdeling Der opslås årligt 7 hoveduddannelsesforløb i Intern medicin: Kardiologi Oplysninger om hoveduddannelse i Intern medicin: Kardiologi findes på hjemmesiden for Den lægelige Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120028 START SÅDAN HER: Udover at du skal have dette UDDANNELSESPROGRAM i hånden, så start også med at orientere dig i MÅLBESKRIVELSERNE for Intern medicin: Kardiologi og i de fælles intern medicinske kompetencer fra 2017, som begge findes på https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/intern-medicinske-specialer . Disse målbeskrivelser uddyber i vis udstrækning uddannelsesprogrammet. Download (og udskriv) tilhørende hjælpeskemaer kaldet KOMPETENCEKORT for både de fælles intern medicinske og for de kardiologiske kompetencer (hentes på hhv. http://www.dsim.dk og https://www.sst.dk/da/uddannelse/speciallaeger/maalbeskrivelser/intern-medicinske-specialer (i målbeskrivelsen). Disse kort skal du bruge sammen med uddannelsesprogrammet.
Print
Download PDF fil