Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Uddannelsens opbygning 3. Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse 4. Uddannelsesvejledning 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 6. Nyttige kontakter 7. Kompetencevurderingsskemaer 8. uddannelseslæge.dk 2

Side 3

1. Indledning Den kliniske basisuddannelse (KBU) er beskrevet i målbeskrivelsen fra 2016, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside . KBU-uddannelsen understøttes ved anvendelse af et uddannelsesprogram for både første halvår og et program for andet halvår. Uddannelsesprogrammet kan findes på den pågældende sygehus afdelings/almen praksis’ hjemmeside , eller også kan det fås ved henvendelse til den pågældende uddannelsesansvarlige overlæge eller hovedvejleder/tutor på pågældende afdeling/almen praksis. Et uddannelsesprogram udleveres ved starten af hver ansættelse i KBU-forløbet. Dette uddannelsesprogram vedrører KBU stilling ved Afdeling for Hjertesygdomme START SÅDAN HER: Udover, at du skal have dette UDDANNELSESPROGRAM i hånden, kan det være en fordel at få læst den nationale MÅLBESKRIVELSE for KBU-uddannelsen igennem, når du starter på din KBU (se link ovenfor eller direkte link). Her kan du fx læse om formålet med KBU-uddannelsen og om kurser under KBU-ansættelsen. Endvidere findes de tilhørende 16 hjælpeskemaer kaldet KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAER på Styrelsens hjemmeside. Dem skal du bruge sammen med uddannelsesprogrammet. Skemaerne findes også i Uddannelseslæge.dk. Hvilke kompetencekort, der skal bruges i henholdsvis det første og i det andet KBU-forløb, er aftalt regionalt og fremgår af afsnit 3 nedenfor. Specielle regionale forhold Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har efter indstilling fra Det Regionale Uddannelsesudvalg for Den Kliniske Basisuddannelse vedtaget følgende: Uddannelsen påbegyndes altid med en ansættelse på en sygehusafdeling. Det kan være en FAM, en intern medicinsk, en kirurgisk eller en ortopædkirurgisk afdeling. Der findes følgende kombinationsmuligheder: 1. ansættelse 2. ansættelse FAM/evt stam afd Almen praksis Intern medicin Almen praksis Kirurgi Almen praksis Ortopædkirurgi Almen praksis Der afholdes 3 temadage i 2. ansættelse. Temadagene omhandler brede og tværgående problemstillinger i almen praksis, men er relevante for alle læger uanset senere specialevalg inden for almen medicin samt opfølgende karrierevejledning. Yderligere praktiske oplysninger/hjælp kan fås via Den Regionale Lægelige Videreuddannelse i Vejle (email: videreuddannelsen@rsyd.dk eller hjemmesiden: www.videreuddannelsen-syd.dk). 3

    ...