EEG- undersøgelse på børn og unge Til patienter og pårørende Vælg farve EEG-undersøgelse med søvn på børn og unge 0-18 år EEG: Hensigten med EEG´et er at undersøge, om de elektriske svingninger i hjernen er normale. EEG foretages: Hos børn og unge, der har haft krampeanfald, absencer (fjernhedstilfælde) eller hos børn og unge, der har symptomer, der kan stamme fra sygdom i hjernen. Før undersøgelsen: Barnet/den unge kan drikke og spise normalt. Hvis barnet/den unge får medicin, skal den tages som sædvanligt. Det er vigtigt, at håret er nyvasket og tørt og der må ikke være 'fedtstof' eller skum i håret. Det lille barn må gerne have sin flaske med mælk, dyne, bamse el. lign. med til under- søgelsen. Under undersøgelsen: Barnet/den unge kommer ind i undersøgelsesrummet hvor han/hun skal ligge så stille som muligt på en briks. Ved undersøgelsen påsættes små elektroder, bestemte steder på hovedbunden ved hjælp af elektrodepasta. De elektriske svingninger i hjernen overføres til en computer. Under undersøgelsen vil barnet/den unge evt. skulle åbne/lukke øjnene efter aftale, og det vil muligvis blive stimuleret med blinkende lys. Undersøgelsen er ikke forbundet med smerte eller ubehag. Varighed ca. 1 time. Er der specifikt indkaldt til Søvn- EEG: Søvn-EEG er en EEG- kurve der registreres under søvn. Barnet skal derfor sove under optagelsen. Hjernens elektriske aktivitet ændres under søvn. Dette kan have betydning for diagnostisering af epilepsi. Søvnen kan opnås ved, at der evt. gives tablet Melatonin. Melatonin er et naturligt søvnhormon. Det anbefales at give Melatonin ca. 30 min. før EEG-undersøgelsen. Melatonin bliver ordineret af en børnelæge og udleveres ved ankomst i Neurofysiologisk afsnit. Efter undersøgelsen: Der er mulighed for hårvask efter undersøgelsen. Svaret på undersøgelsen: Sendes til den henvisende børnelæge. Ved ændring af tid eller afbud: TELEFON 799 72746 eller 799 72747 x 1/1 Materiale nr: 144820 28.04.2025
Download PDF fil